Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - H. Kidde: Menneskens Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MENNESKENS SØN
DEN RIGE YNGLING
et var i den gyldne Vaar.
Jesus kom gaaende op ad den snævre Sti
mellem Fjældene over Genezaret Sø. Der var koldt
og mørkt hernede under de skyggende Fjældvægge;
1 højere oppe skinnede Solen dem gnistrende hvide.
Jesus gik langsomt, thi Stien var stejl og stenet,
hans lange Kjortel slog om de sandalklædte Fødder. Nede bag
sig hørte han Disciplenes snakkende Stemmer, og Stenene, der
knasede under deres Gang.
Han gik méd bøjet Hoved under den anstrængte Stigning,
til han følte to Øjne paa sig og løftede Blikket.
Oppe i det snævre Klippegab, mod den blaa Himmel, stod en
ung Mand med korslagte Arme og ventede paa ham. Hans
Silkedragt glinsede i Solskinnet, og det store rødgyldne Haar flimrede
under Fløjlshuen.
Jesus tøvede et Øjeblik, saa vandrede han videre; men da
han traadte ud af Snævringen, paa den aabne Højde over Søen,
gik Ynglingen frem for ham med udstrakt Haand:
„Mester, det er dig, jeg søger."
Jesus standsede, hans Blik gled hen over Ynglingens stolte
Ansigt og fornemt-slanke Skikkelse, som Silkekaaben bølgede om,
indsyet med flammende Tulipaner. Saa vendte han Hovedet og
saa hen til Siden, hvor et graasort Æsel stod under Klippevæggen,
som de grønne Akacier dækkede. Paa Ryggen af Æslet, i en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
