Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - H. Kidde: Menneskens Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Menneskens Søn
393
Solskinnet, og hans Læber smilte og lyste. Det rødmende Haar
hang fyldigt om den rene Pande ned paa Skjortens hvide Lin.
Op omkring ham sad hans Disciple i Kreds, med de lange,
taskebehængte Vandringsstave støttede mod Stenen. Og ned ad
Skrænten hvilede Folket. Mænd og Kvinder, i broget Mængde,
med de glansfulde Øjne rettede paa Mesteren.
Ved Højens Fod laa Sletten i Solskin med Livias’ Husklynge
som hvide Blomster i det grønne, hinsides det blaa, glitrende
Aaløb. Bag Stadens Mure tabte den sig efterhaanden i den lette
Foraarstaage, frodig og grøn i Dagens dybe Stilhed med
Fugleskygger flyvende hen over Græsset.
Aabølgerne rislede og klukkede, og Jesu Stemme tonede højt
og klart.
Længe havde han talt med sit syngende Mæle, nu tav han og
drog Vejret langt og tørstigt. Hans Blik dalede ned over Folket,
men endnu rørte ingen sig, hensunkne i Lytten laa de med Øjnene
fasttryllede paa ham. Da vendte han Hovedet bort, halvt forlegen,
rettede sin slanke Skikkelse og traadte hurtigt tilbage mellem
Disciplene.
I det samme kom hele Skaren paa Benene, en højlydt Raaben
og Larmen summede op i Solskinnet, alle trængte de sig, puffende
til hverandre, i Flok opad mod Jesus med udstrakte Arme og
tindrende Øjne. Og han rakte smilende sine Hænder imod dem.
Forrest trængte de unge Mødre sig frem med Børnene løftede
mod ham:
, Herre. Herre, velsign dem som Jakob velsignede Efraim og
Manasse!"
Men nu skød Simons brede Skikkelse sig imellem:
„Tilbage, Kvinder, tilbage!" raabte han og puffede til dem,
,træng ikke paa Herren med de Børn!"
Men en Haand lagde sig paa hans Skulder, og han saa ind i
Jesu Ansigt.
„Simon, hvad gør du? Har du da glemt alle mine Ord om
disse smaa? Simon, lad de smaa Børn komme til mig!"
Simon veg langsomt tilbage, han slog ydmyget de solblaa
Øjne ned.
Men Jesus løftede et Barn op i hver Arm, bøjede Hovedet
tilbage og saa op i de runde, haarombruste Ansigter, som uden
Frygt, i stille Alvor saa ned paa den fremmede Mester; vaklende
lagde de smaa deres buttede Arme om hans Nakke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
