- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
401

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - W. Sørensen: Vor Stenalders Tvedeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401 Vor Stenalders Tvedeling



paa Grund af deres Slidmærker. En anden Slags simpelt forarbejdede
Flintsager lærte man derimod herhjemme først at kende fra Egø
ved Korsør i 1844. Da Worsaae foreviste dem i Oldskrift-Selskabet,
gjorde han opmærksom paa, at „Oldsagerne af Sten ikke hidrører
ganske fra en og samme Tid, da der mellem Stenalderens Begyndelse
og Slutning ligge flere eller vel endog mange Aarhundreder". Hvor
simpelt forarbejdede disse Flinte vare, faar man et godt Indtryk
af ved at se, at Oldskrift-Selskabets Oldsagkomité mente, at fire
økselignende af dem næppe var Økser, men snarere kun en halv
tilfældig Form, som var opkommen ved Afslagningen. Af slige
Flintsager kendte man imidlertid kun faa inden 1850. Men da fik
Worsaae ved Undersøgelsen af Skaldyngen ved Mejlgaard Øje for,
at saadanne Skalsamlinger, der hidtil af Steenstrup og Forchhammer
var erklærede for geologiske Dannelser, var Affaldsdynger fra
Stenalderen ; og man flk da snart fremdraget en Mængde lignende simple
Redskaber fra disse Dynger. I den „geologisk-antikvariske" Komités
Beretninger blev der ikke fremsat nogen Tanke om, at
Affaldsdyngerne og Stengravene hidrørte fra to forskellige Afsnit af
Stenalderen.

Dog kun to Aar efter Komitéens sidste Beretning holdt Worsaae
i 1857 en Forelæsning, hvori han „troede at kunne antyde de første
Omrids til en Deling af Sten- og Broncealderen". En virkelig
Offentliggørelse af denne Tanke fandt dog først Sted, da han i
1859 fremsatte den i Videnskabernes Selskabs „Oversigt". Han
gjorde opmærksom paa, at de Oldsager, der forekom i Stengravene,
var en anden Slags end de. man traf i Affaldsdyngerne: I Gravene
fandtes slebne eller smukt forarbejdede Stenredskaber og deres
Lerkar havde ofle ret smagfulde Former og Ornamenter: de
frembød nette Benredskaber og jævnligt Ravsmykker. Skaldyngerne
derimod indeholdt (Skaar af) meget raa Lerkar og foruden
Stensager tillige talrige Økser af Hjortetak og Benredskaber; og selve
Flintene, navnlig den omtalte Slags (de „smaa trekantede Kiler"),
var raat tilhuggede. Disse for Dyngerne karakteristiske Flinte var
aldeles ikke kendte fra Gravene. Ganske vist fandtes der i Dyngerne
slebne eller bedre forarbejdede Stensager; men de forekom som rene
Undtagelser og ved Sammenligninger af en saadan Art var det
aabenbart de større almindelige Resultater, hvorpaa det kom an.
Og efter alle tidligere Erfaringer traf man i større samlede Fund
afStensager saa godt som ingen Sinde de raaeste og de smukkeste
blandede mellem hverandre. Han maatte derfor „anse det for højst

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0405.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free