- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
404

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - W. Sørensen: Vor Stenalders Tvedeling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

404

Vor Stenalders Tvedeling

stundom, som i Schweitz og andre Lande, vare byggede paa Pæle
i Søerne."

At give et udtømmende og kort Referat af det Svar, som
Steenstrup ufortøvet gav, er en alt andet end let Sag paa Grund
af dets slyngede Form og temmelig uklare Indhold. Først maa
de Forhold omtales, der efter hans Mening stred mod Tvedelingen:
Selv efter Worsaaes Opfattelse var begge hans Tidsaldre kun
meget ensidigt kendte, idet den ældre Befolkning kun skulde have
efterladt Affaldsdynger og Kystfund, medens vi ingen Gravsteder
skulde have fra den Tid; omvendt skulde vi fra den senere Tid
kun have Begravelserne og i øvrigt ingen andre Mindesmærker om
deres daglige Liv end de Redskaber, Gravene indeholdt. Gravene
frembød gode Jagtvaaben uden at det kunde paavises, hvilket Vildt
man da havde fældet; omvendt indeholdt Dyngerne ikke gode
Jagtvaaben — thi „vil man tildele vore Dyngedannere Jagtvaaben, da
maa man give dem gode saadanne" — men frembød dog i tusindvis
Knogler endog af Storvildt. Worsaaes Indvending, at man ved
Undersøgelsen af Dyngerne ikke havde fæstet sin Opmærksomhed
paa om de bedre forarbejdede Flinte laa foroven eller forneden,
ændsede Steenstrup lidet, men holdt bestemt paa, at i det mindste
to Stykker fra Haveise-Dyngen ikke kunde hidrøre fra senere
Indblandinger. — For at kunne udføre en saadan Sammenligning som
Worsaaes maatte man allerførst være paa det rene med, at man
havde at gøre med nogenlunde ensartede Redskaber; men derom
kunde der ikke være Tale i det foreliggende Tilfælde: De Flinte,
som Worsaae havde anset for Lanseblade, havde ikke kunnet
være dette, da de baade var for butte i Enderne og for sløve paa
Randene og i det hele for plumpe og svære1). De „trekantede
Kiler" havde ganske vist konstant Eg, men dennes Form viste, at
den havde været en Bisag ved Redskabets Brug. Og dog viste
Flintflækkerne, at deres Forfærdigere mesterligen forstod at tilslaa
Flinten; de var et usædvanligt Behændighedsarbejde og han maatte
„atter" træde bestemt op imod, at det er en simpel Sag at afslaa
saadanne lange Flintflækker. Og nu først foregik den egentüge
Metamorfose af Dyngernes simple Flintsager, som han svagt havde
antydet i sin forrige Afhandling. I den geologisk-antikvariske

*) De omstridte Lanseblade var ikke fra Skaldynger, men fra Kystfund,
der ogsaa indeholder Redskaber fra yngre Tid. Nu anses de for at va?re
Forarbejder til Spydblade fra den yngre Stenalder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0408.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free