Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maj - W. Sørensen: Vor Stenalders Tvedeling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
408
Vor Stenalders Tvedeling
I Sehesteds 2det Værk (1884) publiceredes nemlig en Del meget
lærerige Forsøg, som han havde anstillet over Brugen af Oldsagerne
og Tildannelsen af lignende Redskaber. Under Forsøg paa at
efterligne Benredskaberne ved at tildanne Ben med slebne Flinte, ved
Skæren (ved „at aftage Spaaner ved en skydende Bevægelse, uden
Stød eller Slag") viste Arbejdet sig saa frugtesløst, at han gik over
til at hugge eller støde med Redskabet, „hvoraf Følgen var den,
at Eggen paa Redskabet ødelagdes, medens Benet modstod Huggene".
Derimod kunde han godt fremstille Bensager, der lignede
Stenalderens, ved at skrabe Benet med Kanten af en Brudflade af en
Flintflække eller lignende. Steenstrups Paastand, at Tilstedeværelsen
af Bensageme i Skaldyngerne var et aldeles uomtvisteligt Bevis for
at Dyngedannerne havde haft slebet Værktøj, faldt hermed til
Jorden; men i 1886 ændsede han det dog slet ikke, skønt han for
et andet Punkt henviste til Sehesteds 2det Værk.
Allerede i 1866 omtalte Sv. Nilsson, at den svenske Zoolog
Sundevall havde paavist, at en Landsespids, funden i en
Stenalders-grav i Vestergøtland, var tildannet af et Faareben; og senere har
man (deriblandt Anatomen G. Retzius) andensteds- i Sverige
konstateret Forekomsten af Ben af Husdyr, stundom tildannede til
Redskaber, i Stengrave. I Danmark var det derimod ikke muligt
at faa disse Vidnesbyrd om Husdyrhold i Stenalderen førend Winge
i 1888 absolut uimodsigeligt bestemte, at af 23 Prene, fundne i
Stengrave, var kun 2 af Raa, men 20 af Faar og 1 af Ged. Og
ingen Zoolog vil vove den Formodning, at Bjergdyrene Faar og
Ged i vild Tilstand har levet i vort Sletteland.
Uden for Danmark var Worsaaes Opfattelse forlængst trængt
igennem — der kan saaledes henvises til den bekendte engelske
Arkæolog J. Evans’ Udtalelse paa Kongressen i Stockholm 1874.
Men ikke saa herhjemme, fordi Oppositionen derimod efter Worsaaes
Død gentagende kom til Orde, baade af Steenstrup i 1888 (og
posthumt i 1898) og i et Par Bind af L. Zinck i 1890 og 1893.
Det er derfor meget let forstaaelig^ at det her i Landet maatte
anses for hensigtsmæssigt at foretage nøjagtige Undersøgelser af
Affaldsdynger fra vor Stenalder, saa meget mere som der kendtes
nogle, der viste Tegn til at have et andet Indhold end de fra den
første Tid undersøgte. At der tillige kunde vindes adskillige
interessante Oplysninger, var at vente, ved nemlig nøje at iagttage,
hvor højt eller dybt de forskellige Oldsager laa i Dyngerne, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
