Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - O. Jespersen: Latin og „moderne humanistisk“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gennemføren af det som en Løsning, der kunde samle alle
Stemmer om sig. Det vilde ikke foregribe en endelig Reform; man
vilde ikke rokke ved de bestaaende to Retninger, den
græsk-latinske („sproglig-historiske") og den matematiske
(„matematisk-naturvidenskabelige’), men blot have Tilladelse til i nogle
københavnske Skoler desuden at prøve en tredje Retning (den „moderne
humanistiske"). Det skete imidlertid ikke, som Forslagsstillerne
ønskede. Efter omtrent tre Fjerdingaars Forløb fremsatte daværende
Minister Sthyr i Landstinget et Lovforslag, der saa’ paafaldende
ud som en ringere Eftertryksudgave af Skolebestyrernes; og i
Landstingsudvalget kom der et tredje Forslag til, der igen lignede
de to andre. Men ingen af de saaledes foreslaaede tre „tredje
Retninger" har tilsyneladende haft Livskraft til at overleve
Ministerskiftet i Foraaret 1900.
Fælles for dem alle var, at man nu kunde blive Student uden
Græsk og dog uden videre meget Matematik, og at de nyere Sprog
fik flere Timer end i nogen af de to bestaaende Retninger. For
saa vidt kan jeg fra mit Standpunkt udtale min Glæde over
Forslagene: der er meget tiltalende i deres Tanke, saaledes som den
navnlig paa den smukkeste Maade er bleven forklaret af
Skolebestyrer Slomann i „Tilskueren".
Og dog! Ja maaske netop fordi dette Program var saa smukt
og blev saa lokkende fremstillet, bliver man saa meget dybere
skuffet, naar man ser det rigtig efter og studerer Planen i dens
Enkeltheder. — Man vil eksperimentere med denne Plan i nogle
Aar i visse Skoler, inden man igen rører ved Spørgsmaalet om
Latinskolens Omordning i dens Helhed. De Erfaringer, man høster
paa den Maade, vil saa blive bestemmende for den mere
gennemgribende Reform, som man forudser maa komme, men som man
foreløbig skyder til Side. Men naar har man set Resultater af
en Skoleordning? Ja, de første efter Planen uddannede unge
Mennesker kan ikke vise meget, for i den første Tid famler man
naturligvis en Del; hverken Lærere, Lærebøger eller Læremetoder er
endnu rigtig indrettede paa det nye. Man maa vente, til nogle af
de følgende Hold, hvis Uddannelse er begyndt, efter at det nye
har faaet fast Grund under Fødderne, bliver færdige: ikke blot
færdige med Skolen, for Artiumsresultaterne viser jo ingenting,
men med Universitetet, ja egentlig med Livet ogsaa; først da kan
man afveje Fordelene og Manglerne ved det ny Skolesystem. Saa
længe har man dog vel ikke Taalmodighed til at vente, og jeg er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
