Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
Bidrag til Skandinavismens Historie 444
ikke faa Bidrag til Tidens og hans egen Karakteristik. Naar Ploug
aldrig har meddelt en samlet Fremstilling af sit skandinaviske
Grundsyn, har det væsentligt sin Aarsag i en ejendommelig
Begrænsning hos ham. Han var en mærkelig konkret Natur, der
havde let ved at samle sig helt om en foreliggende Opgave, som
lige laa for Haanden, men uhyre svært ved at give sig ind paa
abstrakte Undersøgelser af teoretisk Natur1. Hans Evner har
oprindelig ikke gaaet i den Retning, og da han i en yngre Alder
mødte Livsopgaver, der særlig lagde Beslag paa den nævnte
Egenhed hos ham, udviklede denne sig i Aarenes Løb stærkt.
Det synes i det hele, som om Hr. Clausens Fremstilling er
bedst, hvor han bevæger sig i en forsvunden Tid. Den bliver
ringere, naar han kommer ned mod Nutiden. Forfatteren, hvis
egentlige Felt er det historiske Interiør, meddeler morsomme og
karakteristiske Smaatræk fra Tyverne og Trediverne, f. Eks. om
det Stød, Dampskibet „Caledonia" gav til Samkvemmet mellem
Malmø og København o. a. lign. Endnu for Fyrrernes Vedkommende
er der en Del godt at sige om hans Fremstilling, endskønt
Beretningen om Studentermødet 1843 lider af nogle slemme Pletter.
Hvorfor hører vi f. Eks. ikke noget om Geijers Deltagelse i dette?
Det kan da umuligt være en Forglemmelse. Men i modsat Fald
burde Forfatteren have sagt os, hvorfor han i Modstrid med alle
andre, der har skrevet om dette Møde, frakender Geijers berømte
Ord „Gud välsigne ert hopp, jag delar det" enhver Betydning.
I sine „Fortællinger af Nordens Historie" sætter A. D. J ørgensen
endog Studentermødets Betydning udelukkende i, at Sveriges
daværende største Mand blev vunden for den ny Tids Tanke. Jeg
skal dog lade dette ligge og gaa over til den Mark, hvor Slaget
skal staa, Halvtredsernes Skandinavisme.
For dem, der som Ploug vilde en politisk Forbindelse mellem
de nordiske Folk, var det naturligt at søge denne tilvejebragt ved
en Tilknytning til vore urolige udenrigspolitiske Forhold. „Dét er
Krigen, der danner Staterne, ligesom det haarde Metal alene ved
1 Det er vistnok denne Side hos Ploug, som Julius Lange har tænkt paa,
naar han i sin Essay over N.L. Høyen lejlighedsvis bemærker, at der sikkert
«laa en aandelig Overensstemmelse til Grund for hans Venskab med G. Ploug*.
(Nutidskunst p. 101).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
