Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
440
Bidrag til Skandinavismens Historie 150
mange Berøringspunkter med de nordiske Forhold: et ældgammelt
Arvefjendskab, ja ligefremt Nationalhad; dertil store sproglige
Forskelligheder og megen anden, endog religiøs Modsætning. Det
Baand, som laa i den fælles Monark, holdt dog trods de første
Kongers store Skrøbeligheder, og ud af Forbindelsen under det
fælles Overhoved sprang efterhaanden en Enhed i Institutioner,
der til sidst udglattede de nationale Modsætninger. Ad en lignende
Vej tænkte Ploug sig Nordens politiske Enhed realiseret i Løbet
af nogle Generationer, medens han vanskelig kunde tænke sig en
Begyndelse fra den anden Ende. Den Hast, hvormed
Fælleslov-givningen er gaaet frem i de Aartier, hvori man har forsøgt en
Tilnærmelse gennem denne, har just ikke gjort hans
Forventninger om, hvad der kunde naas ad denne Vej, til Skamme.
Selv om man nu ikke naaede til et fælles Monarki, men maatte
nøjes med en Union mellem de tre eksisterende Kongeriger, saa
stod det som alt bemærket fast for Ploug, at Unionen maatte
bygges „paa fuld indre Frihed og Selvstændighed".
Disse Ord af hans Tale paa Upsala Tinghøje i Juni 1856 blev
udtalte med stærkt Eftertryk og er ogsaa udhævede i det officielle
Referat, medens Hr. Clausen i sit saare mangelfulde Ekcerpt af
denne Tale glider hen over dem uden at give dem den Plads i
Udviklingen, der tilkommer dem1. Fortsættelsen (udeladt af Hr. C.)
lyder saaledes: „Thi hvor nær vi end staar hinanden i Udspring,
hvor enige vi end er i Tænkemaade, saa har vi dog gennem
Aarhundreder Adskillelse og Splid udviklet os paa forskellig Maade,
og hver af os besidder Ejendommeligheder og særegne Institutioner,
som vi for ingen Pris vil opofre eller lade omstøbe, selv ikke
for en Forbindelse med vore Broderfolk".
Men skulde Unionen ikke omfatte Landenes indre Forhold
(afset fra saadanne rent praktiske Foranstaltninger som fælles
Mønt o. lign., som vi i vor Tid maaske vil opleve bliver noget
ganske internationalt), saa maatte jo allerede af den Grund
Arbejdet rettes mod Tilvejebringelsen af fælles Organer for den
udenrigske Styrelse. Alpha og Omega var her Oprettelsen af
fælles Krigsmagt. Naar den plougske Skandinavisme saaledes satte
Tilvejebringelsen heraf i Spidsen, saa var det efter det udviklede
ikke fordi man i første Række vilde sikre Danmark Hjælp under
1 Forfatterens Omgang med Citater er ikke altid forsvarlig. Den Skik at
anføre, hvem en Udhævelse skyldes, synes han saaledes ikke at kende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
