Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Skandinavismens Historie 449
om forskellige Punkter af Forbundstraktatens Udførelse burde søges
en tredje Magts Voldgift. Dertil foreslaas Storbritanniens, som
den med de nordiske Nationer mest beslægtede og i deres
Udvikling mest interesserede Magt. Ogsaa fra et saadant Statsforbund
maatte de til det tyske Forbund hørende Landsdele være
udelukkede.
„Men ligesom en blot defensiv Alliance, selv naar den
begrænses til et bestemt kortere Tidsrum, dog ikke tilstrækkeligt
vil betrygge Rigernes Sikkerhed, dels fordi de i konstitutionelle
Stater jævnlig vekslende Regeringssystemer vilde udøve en
ligeledes vekslende Indflydelse paa dens Fasthed, dels fordi
overmægtig fremmed Indflydelse sikkert vilde forsøge at svække eller
bryde den, naar et belejligt Øjeblik dertil kom — saaledes vilde
formentlig heller ikke et of- og defensivt Statsforbund have
Udsigt til at bestaa usvækket. Ikke blot vilde nemlig Kongen af
Danmarks dobbelte Stilling som Medlem baade af det nordiske
og af det tyske Forbund medføre Vanskeligheder, paa hvilke det
første som det mindst mægtige let kunde strande; men der maatte
nødvendigt opstaa en Skinsyge mellem de tvende Dynastier, som
baade vilde spores i Regeringernes indbyrdes Forhold og som
navnlig vilde puste til den nationale Skinsyge. Derfor kunde et
saadant Forbund i Stedet for at blive den nordiske Enigheds
Bolværk let blive dens Grav. Altsaa synes enhver, der tænker den
skandinaviske Tanke helt igennem, at maatte erkende, at kun
dennes tredje og fuldkomneste Form, en dynastisk og reel Union,
yder fuld gensidig Sikkerhed og bærer Haab og Livskraft i sig
for kommende Tider."
Om Muligheden for at realisere en saadan Union bemærker
Ploug, at det af de to herskende Dynastier, der efter al
Sandsynlighed vil uddø først, er det i Danmark regerende, men at man
dér har hastet med at skaffe en Tronfølger, og at Loven om
Tronfølgen ikke blot er grundlovmæssigt sikret, men ogsaa beskyttet
ved de europæiske Stormagters Garanti. Ad lovlig Vej at faa
Tronfølgeloven ændret antager han for umuligt, hvis det gamle
danske Monarki bliver staaende, hvorfor Bestræbelserne „synes paa
dansk Side mere at burde gaa ud paa at tilvejebringe de fornødne
Betingelser end at burde rettes lige mod Maalet, eller at burde
indskrænke sig til at forberede Muligheden".
En saadan Mulighed øjner Ploug i den mellem Danmark og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
