- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
451

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bidrag til Skandinavismens Historie

451

Repræsentation, paa hvis Bearbejdelse til Fordel for Sagen der
dog først vil kunne begyndes, naar det vides, om den svenske
Regering virkelig vil stille et Alliancetilbud.

Til Slut skitserer Ploug Omridsene af en Forbundsorganisation
i følgende fire Punkter:

1) „Danmark indtræder som 3dje fuldkomment ligeberettiget
Medlem i Unionen med samme indre Frihed og Selvstændighed
som Sverige og Norge.

2) Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni 1849 anerkendes som
en særlig Forfatning med Forbehold af de Forandringer, som dels
Unionsforholdet, dels Slesvigs Indordning under samme
nødvendiggøre.

3) Danmarks Rige omfatter foruden Bilande og Kolonier,
Hertugdømmet Slesvig til Ejderen. Den tysktalende Tredjedel af
dettes Befolkning tilsikkres lige Ret med den danske, og
Hertugdømmets Ejendommeligheder beskyttes ved provinsielle Institutioner.

4) Der indrømmes alle 3 Rigers Repræsentationer en
begrænset, men sikker Indflydelse paa de unionelle Fællesanliggender, og
de dertil fornødne Forandringer foretages i Rigsakten af 6. August
1815."

Som Svar paa denne Skrivelse modtog Ploug ved Aarsskiftet
gennem en Kongen nærstaaende Person1) en Tilkendegivelse om,
at hans Forslag var blevet antaget. „Siden jeg sidst havde den
Ære at underrette Dem om Modtagelsen af Noten af 8. December,
har jeg haft Lejlighed til personlig at tale med den, for hvem
den i sidste Instans var bestemt, og skal efter Ønske paa Ære
meddele Dem, at de 4 sidste Punkter af samme (i Slutningen)
ikke blot fuldt antages, men at man overhovedet aldrig har
tænkt eller forestillet sig, at noget godt Maal kunde naas uden
netop paa disse Grunde. Jeg tror hermed at have sagt
tilstrækkeligt til at overbevise Dem om, at Udgangspunkt og Maal er de
samme her og der."

„Yderligere, hvad de 3 Alternativer angaar, som fremstilles i
Begyndelsen af nævnte Note, saa turde for Øjeblikket og til at
begynde med det første (D. A.) være det mest praktiske for

’) C. L. Dahlfeldt, Bibliotekar hos Kronprins Carl, senere Generalkonsul
i Helsingfors, var virksomt Medlem af Frimurerordenen, men har i øvrigt ikke
uden for denne spillet nogen Kolle af Betydning. Af et af dennes Breve til
Ploug ses det, at Valget af Virgin til Gesandt til Dels skyldes Plougs Brev til
Kronprins Garl.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0455.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free