Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
456
Bidrag til Skandinavismens Historie 456
modtaget paa, hvor stærk den helstatlige Indflydelse var paa
allerhøjeste Sted, maatte han søge at bøde Garnet dér, hvor han saa’
det sprængt, og koncentrere sin Energi paa Omvendelsen af vore
Helstatsmænd til et andet Syn paa Skandinavismen. Det var et
stadigt Slagord om dennes Tilhængere, at de ikke var gode
danske Mænd — senere fandt man jo endog Udtrykket
„Hjemme-svenskere" om dem som Analogon til „Hjemmetyskere" — og
intet var derfor naturligere for Ploug end stadig at indbanke sin
Thesis om, at Skandinavismen var fremfor alt andet et dansk
Spørgsmaal.
Det er blevet en Trossætning hos den yngre Slægt, at de
gamle Skandinaver ikke tog tilstrækkeligt Hensyn til de lavere
Lag i Samfundet, og Hr. Clausen, der mindst af alt er Kritiker,
synger da ogsaa med i Koret; de glemte — siger han — at regne
med disse Lag. Det er unægtelig ep let Forklaring; den er, for at
bruge et af hans Yndlingsudtryk — „lige til at forstaa". Jeg skal
dog tillade mig at pille lidt ved dette Dogme. Som man vil se,
har Ploug i sin Memoire til Kong Oscar ingenlunde glemt disse
Lag — lige saa lidt som han har glemt det tyske Mindretal i
Slesvig — men han har haabet paa at faa dem med gennem
Rigsdagen. Dette Haab var ikke bygget paa Sand. Ved flere
Lejligheder viste det sig, at de sjællandske Bønders Leder, I. A.
Hansen, som Ploug dengang trods politiske
Meningsforskelligheder godt kunne komme til Rette med, paa ingen Maade var
uimodtagelig for skandinaviske Forestillinger; og Balthasar
Christensen’, der stod mange af de skandinaviske Førere
personlig nær, lagde man ogsaa megen Vægt paa at vinde for Sagen. I
denne Henseende var Blixen-Finecke, hvis Indflydelse hos
Bondevennerne ikke var ringe, til god Nytte for de skandinaviske
Førere. Det er saaledes vistnok ham, der har været virksom for
at faa Balt. Christensen til at gøre personlig Bekendtskab med
Kong Carl1), og han har ogsaa interesseret sig for at faa et Møde
i Stand i Gøteborg mellem svenske og danske Bigsdagsmænd*).
Naar Hr. Clausen (Skand. S. 139) raillerer over, at Ploug i
Sommeren 1857 skal have traraadet et Møde mellem skaanske og
sjællandske Bønder, uagtet han kort i Forvejen i Bladet havde
hævdet, at hver Almuesmand i det ene Rige forstod sin Stands-
’) Ifølge et Brev fra Tornérhjelm til Ploug (fra Sommeren 1862?).
-) Ifølge et Brev fra Blixen til Ploug af 19. Oktbr. 1862.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
