Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bidrag til Skandinavismens Historie
459
denne Tid (1860—1863) gennem Friherre Joh. Liljencrantz har
ført en Brevveksling med Kong Carl, drejende sig om et nordisk
Forbund. Det er imidlertid ikke muligt paa Basis af det
sparsomme Materiale at komme til nogen anden Kundskab om,
hvorpaa de forhandlede Forslag har gaaet ud, end at det stadig er
den dynastiske Skandinavisme, der for begge Parter staar som
Maalet. Det synes, som om Kong Carl har interesseret sig meget
for, at danske Rigsdagsmænd skulde vindes — jfr. hvad foran er
nævnt om Balthasar Christensen — og man tager næppe fejl i at
antage, at Tanken nærmest har kredset om at faa den danske
Tronfølgelov forandret til Fordel for Huset Bernadotte.
Men under alt dette rykkede for Danmark, Afgørelsens Time
nærmere. Ministeriet Hall forfulgte nu med hele Nationens Støtte
en national Politik, hvilket naturligt maatte udjævne
Modsætningerne mellem Hall og Ploug1). Paa den anden Side begyndte fra
dette Øjeblik Svenskerne at falde fra. Naar man nu med vor
Kundskab ser tilbage paa Begivenhederne paa begge Sider 1864,
maa man faa en relativ Sympati for de Svenske, der straks med
rene Ord sagde, at nu vilde de ikke være med længere, fremfor
for dem, der først faldt fra senere i Katastrofens Øjeblik, ligesom
man ikke kan nægte S. A. Hedlund sin Agtelse for det Talent,
hvormed han i „Gøteborgs Handels- og Sjöfartstidning" forfægtede
sit dansk-fjendtlige Standpunkt. Paa den anden Side skærpede
det ogsaa Plougs Pen engang at staa over for en jævnbyrdig
Modstander i den nordiske Sag. Deres Meningsudveksling fra
Sommeren 1862 hører utvivlsomt til de interessanteste i den
skandinaviske Diskussion1). Sin sidste Artikel8) slutter Ploug med følgende
Ytringer, der ret skarpt angiver hans Synspunkt, og hvormed jeg
vil afslutte min Fremstillings første Halvdel:
„Det forekommer os, som man fra svensk-norsk Side ikke
blot maa spørge: hvilken umiddelbar Fordel kan vi have af et
Forsvarsforbund, men tillige, hvilken Skade eller hvilket Tab kan
vi lide ved ikke at slutte det. Vi indrømmer meget villigt vore
l) Hvad Forf. siger herom, bærer paa alle Punkter Vidnesbyrd om, at
han savner det Kendskab til Detaillerne i den danske Politik i disse Aar, som
er nodvendig til Forstaaelsen af den skandinaviske.
!) At Plougs Indlæg i denne er uomtalt i „Skandinavismen*, vil jeg helst
tro er uforsætligt fra Forfatterens Side. Det kan skyldes, at han for en stor
Del har skrevet sin Bog i Stockholm.
s) Fdl. Nr. 186 for 1862.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
