Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
462
Gustave Flaubert
Han beundrede Skønheden i Naturen, i Kunst og Litteratur og
levede for dette uden nogen Tanke paa sig selv. Han drømte hverken
om Ære eller Vinding. Var det ikke nok, at der gaves noget, som
var virkelig skønt? Hans store Glæde var at finde noget, som
han kunde beundre. Det charmante ved hans Selskab var hans
Entusiasme for alt skønt, og det charmante ved hans Personlighed
var dens stærke Individualitet. Han hadede alt Hykleri. Det, som
manglede ham, var Interesse for de ydre Forhold, for det borgerlig
nyttige. Dersom nogen sagde ham, at Religionen, Politikken,
Forretningslivet havde lige saa stor Interesse som Litteraturen og
Kunsten, aabnede han Øjnene med Forbauselse og Medlidenhed.
Det var kun som Videnskabsmand eller Kunstner, det var Umagen
værd at leve."
Den Livsopfattelse, Gertrude Collier havde iagttaget hos sin
unge Beundrer, blev bestemmende for Flauberts hele Livsførelse.
Sjælden har en Mand saa tidlig vidst, hvad han vilde, og saa
konsekvent gennemført sin Vilje i et helt Liv. Det er muligt, at
hans Veninde har Ret, at han dengang som helt ung ikke var
synderlig ærgerrig paa egne Vegne, og at han tænkte mere paa
at iagttage og nyde alt skønt, end paa selv at frembringe. Han
var sig dog allerede dengang sin Evne bevidst, og man har fra
de Aar digteriske Brudstykker af betydelig Interesse, Prosadigte i
stærke og tunge Farver og af en romantisk Mysticisme, som ogsaa
senere skulde klinge igen i den store naturalistiske Digters
Produkter, og man har en kritisk Studie over Rabelais, som han altid
vedblev at elske, der viser en i hans Alder sjælden Klarhed og
Modenhed. Denne Modenhed lader sig alene forklare af den
usædvanlige Kundskabsfylde, Flaubert allerede som Skoledreng havde
erhvervet sig. Vi ser af hans Breve fra Drengeaarene, med hvilken
Interesse han dyrker sine Klassikere, — ti Aar gammel forfatter
han en Éloge over Corneille, — og hvor han følger med i moderne
Litteratur: han véd i Fjortenaarsalderen god Besked om Victor Hugo
og Alexander Dumas pére, hvad de for Tiden sysler med, og han
citerer deres Værker.
Flaubert var vel intet Øjeblik i Tvivl om, hvor hans Interesse
laa. Men vi ser, at han i de lange Aar, hvor han forberedte sig
til sit Kald ved indgaaende Studier af alle Tiders og saa godt som
alle Landes Litteraturer, undertiden har haft sine Tvivl, hvor langt
hans egen Evne gik. Hans store Samvittighedsfuldhed og hans
Selvkritik ledede undertiden til en vis Modløshed: han synes at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
