Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463 Gustave Flaubert
have frygtet for, at hans Ulyst til at præstere noget, før han følte
sig fuldt rustet, dog til sidst bundede i en aandelig Impotens.
Det er saaledes hans Ungdom glider hen: i Glæde over al
den Skønhed, han lærer at kende, — i Arbejde, der kan udvikle
hans Aand, udforme hans Stil, gøre hans Stil til Aandens
fuldkomne Udtryk. 27 Aar gammel skriver han under sin orientalske
Rejse fra Konstantinopel til sin Moder, der mener, at han nu
passende kunde gifte sig:
„Du spørger, hvornaar jeg tænker at gifte mig. Jeg haaber: aldrig.
Saa vidt en Mand kan svare for det, han vil komme til at gøre,
svarer jeg her nej. Den nære Berøring med den Verden, som jeg
nu i fjorten Maaneder har haft saa tæt ind paa mig, har bragt
mig til mere og mere at trække mig ind i mit Sneglehus. Naar
jeg skal sige min inderste Mening, og hvis det ikke lyder for
overlegent, vil jeg paastaa, at jeg er altfor gammel til at blive en
anden. Man har passeret Aldersgrænsen, naar man som jeg har
ført et indre Liv saa fuldt af lidenskabelige sjælelige Undersøgelser
og vedholdende Sindsbevægelser, naar man i den Grad har
afvekslende ophidset og beroliget sig selv, naar man har anvendt
hele sin Ungdom til at tumle sin Sjæl, som en Rytter tumler sin
Hest: som han lader den galoppere over Markerne, ægget af
Sporerne, eller gaa i langsom Pasgang, hoppe over Grøfter, trave langt
og kort, alt sammen blot for at more sig og lære mere; vel:
dersom man ikke knækker Halsen i Begyndelsen, er der mindre
Sandsynlighed for, at man gør det senere. Jeg har da ogsaa taget mit
Parti i den Forstand, at jeg har fundet Ligevægten, Tyngdepunktet.
Jeg formoder, at intet ydre Stød kan bringe mig til at forandre
Stilling og styrte af Hesten. Ægteskab vilde for mig være et
frygteligt Fald. Alfreds Død1) har ikke udslettet Erindringen om
den Ærgrelse, hans Giftermaal har forvoldt mig. Det har for mig
været, som det maa være for fromme Folk at høre om en stor
Skandale foraarsaget af en Biskop. Naar man — stor eller liden
— vil blande sig i den gode Guds Skabergerning, maa man efter
den sunde Fornufts Regler begynde med at indtage en Stilling,
hvor man ikke selv hvirvles med. Du kan skildre Vin, Kærlighed,
Kvinder, Krigerærens Glans, paa det Vilkaar, min kære, at du
hverken er Drukkenboldt, eller Elsker, eller Ægtemand eller Rekrut.
*) Alfred Le Poittevin, Flauberts nærmeste Ungdomsven. Le Poittevin havde
giftet sig, men døde kort efter, umiddelbart før Flauberts Orientrejse.
30*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
