Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
472
Gustave Flaubert
— at Mennesket hører sammen med den Jord, hvoraf det er vokset
frem, og hvortil det skal vende tilbage. Hans Digtning tager altid
det legemlige med. Hans skabende Evne ligger deri, at han faar
Livet til at tale: „Kunstneren i hans Værk skal være som Gud i
Universet, til Stede over alt og intetsteds synlig; Kunsten er som
en anden Natur, og Skaberen af denne Natur har at følge den
givne Forskrift."
— — Flaubert vokser op under Indtrykket af Hugos
Ung-domssejre. Med spændt Opmærksomhed følger denne Dreng, som
snart sagt er voksen i Fjortenaars Alderen, Chateaubriand og Hugo
fra Bog til Bog, — lever med hele sin unge modtagelige Sjæl med
i denne bevægede Tid, da den klassiske Digtning, der havde
Aarhundreder jævn Udvikling og Aarhundreder roligt Eneherredømme
at se tilbage paa, slaas af en ny Poesi. For ham har dette uendelig
større Interesse end Juli- og Februar-Revolutioner, hele den politiske
Kamp. Og det Indtryk, han modtager af den Varme og Skønhed,
som Romantikken har tilført fransk Kunst, det taber sig aldrig.
Han vender altid tilbage til de store romantiske Digtere i Udtryk,
som viser en dyb Glæde og Taknemmelighed. „Hvor de vil være
glemte alle Dagens store Mænd," skriver han mange Aar efter,
„naar han — Victor Hugo — endnu staar ung og straalende."
De første Ting, Flaubert har skrevet, er da ogsaa Prosadigte i
mystisk-romantisk Retning. Og i de lange Aar, hvori han
forbereder sig til sit Kald, er det betegnende nok to store Opgaver,
han væsentlig sysler med, og som begge senere skulde komme til
Udførelse: den ene blev hans store realistiske Nutidsroman, hans
moderne Hovedværk „L’éducation sentimentale", som udkom i 1869,
den anden, den Bog, som af alle har voldt ham størst Kamp og
Sindsbevægelse, størst Sorg og Glæde, blev kanske det mest
ejendommelige og dybsindige Digt i hele den fransk-romantiske Poesi
— ,,La tentation de Saint Antoine— det udkommer midt i
Realismens Tid fem Aar efter „L’éducation sentimentale".
Af alle Frankrigs Digtere i dette Aarhundrede synes Flaubert
mig at være den, der favner videst. Den dybeste Grundtanke i den
realistiske Bevægelse — den Bevægelse, der i Frankrig har sin
Forløber i Stendhal, sin første store Repræsentant i Balzac, — det var jo,
at der eksisterede en inderlig Sammenhæng mellem Mennesket som
Sjæl og Mennesket som Legeme, det var Opdagelsen af Mennesket
som psykologisk Skabning, afhængigt af den Jord, hvoraf det var
kommet, — denne Tanke er gaaet Flaubert i Blodet. Og den flk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
