- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
474

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

474

Gustave Flaubert

fandt den, en inderlig, næsten barnlig Glæde. Og kanske er det
netop deri, en Mands virkelige personlige Storhed bestaar.

V

Flaubert nærede, som allerede nævnt, en Afsmag for Politik,
som ofte giver sig Luft i paradoksale Udbrud. Men kunde det
end aldrig falde ham ind at tage nogen som helst praktisk Del i
det politiske Liv, hindrer ikke dette, at han ofte beskæftiger sig
med de sociale Fænomener, og det baade i sin Korrespondance
og i sin Digtning. Navnlig da i „L’éducation sentimentale«. Dette
Værk bestaar egentlig af to selvstændige Beretninger, der har
indgaaet en intim Forbindelse: Historien om den unge Mands
Følelsesudvikling, Mennesket, der desillusioneres, — og Historien
om de moderne politiske Idealer og deres Opløsning i Livets
Ildprøve, om det franske Demokrati af dette Aarhundrede, der falder
sammen i Desillusionerethed, Blague, Korruption.

Flauberts Uvilje mod det moderne Demokrati har ligesom to
Kilder, to Veje. Demokratiet er ham personlig imod, fordi dets
Krav om Lighed fører til Tyranni. Demokrati er intet andet end
Majoritetsherredømme. Det betyder kun et Herskerskifte. Og
Flaubert kan ikke lide den ny Hersker. For denne vil naturligvis
søge at gennemføre sin Smag og sit Tarv, Gennemsnitlighedens,
Middelmaadighedens Behov, den vil i Praksis fastslaa, at
Middel-maadigheden er det eneste berettigede, — det store, det originale,
det sjældne af enhver Art overflødigt. Det er den ene Side af
Sagen. Men saa opirrer det moderne Demokratis Ideer Flaubert i
en anden Henseende: ved sin kortsynede og doktrinære Opfatning
af Tingene, ved sin Mangel paa Forstaaelse af Livets skiftende
Mangfoldighed. Ethvert System, der fastholder en løsreven og
endelig Sandhed, én Retfærdighed for alle én Gang for alle, er
ham en Daarlighed, en Fornægtelse af selve Livets levende Princip.

Man fatter i det hele taget ikke den Voldsomhed, hvormed
Flaubert udtaler sig dels om Kieresiet, dels om det moderne
Demokrati (to Magter, som han stadig flygter for at se i
Forbund), naar man ikke har forsøgt at trænge ind i det, der er
den ledende Følelse og ledende Tanke i hans Forestilling om Livet:
Forestillingen om Livet som evig Vækst, evig Bevægelse, — om
Mennesket som et Led i denne Vækst, et lidet levende og seende
Livskorn, men uden Evne til at bestemme noget af Bevægelsens
Karakter eller til at overskue den i videre Udstrækning. De kirke-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0478.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free