Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479 Gustave Flaubert
VI
Flaubert bliver aldrig træt af at pointere de to Forestillinger,
der ligger til Grund for hans Livsanskuelse: Forestillingen om
Livets evige Variation og om Gudsbegrebets Uendelighed. »Tror
De,’ skriver han mange Aar senere til George Sand, „at man
nogen Gang elsker to Mennesker paa samme Maade, at man nogen
Sinde har to Følelser, som er lige? Jeg tror det ikke, vort Individ
skifter hvert Øjeblik gennem hele sin Tilværelse." Om Gudsbegrebet
siger han etsteds: „Den Maade, hvorpaa alle Religioner taler om
Gud, oprører mig, for de behandler ham alle med en vis Sikkerhed,
Overfladiskhed og Familiaritet. Navnlig irriterer Præsterne mig, fordi
de altid har hans Navn paa Læber? „Guds Godhed, Guds Vrede,
fornærme Gud," siger de stadig. Det er at betragte ham som et
Menneske, eller hvad endnu værre er, som en Bourgeois. Man
bliver endog ved at give ham Attributer, ligesom de vilde sætte
Fjedre paa deres Fetisch. Nogle maler det uendelige i blaat, andre
i sort. Det er da nogle Kannibaler! I Virkeligheden er vi ikke
komne længere, end at vi spiser Græs og gaar paa fire, — til Trods
for alle Balloner. Den Tanke, som Menneskene gør sig om Gud,
er ikke synderlig højere end Forestillingen om en østerlandsk
Monark, omgivet af sit Hof. Den religiøse Idé ligger i Virkeligheden
flare Aarhundreder tilbage for den sociale, men der er alligevel
en Mængde Farcører, som giver sig Skin af at falde i Afmagt af
Beundring."
Et andet Sted udtaler han sig endnu bestemtere om den
„aabenbarede Religion": „Jeg bliver mere og mere indigneret over disse
moderne Reformatorer, som ikke have reformeret nogen ting. Alle
sammen, Saint Simon, Leroux, Fourier og Proudhon, sidder i
Middelalderen lige op til Halsen; alle tror, — hvad man for Resten
ikke har fæstet sig ved, — paa en bibelsk Aabenbaring. Men at
ville forklare disse ufattelige Ting! At forklare det onde ved
Arvesynden, det er intet at forklare. At. gaa helt tilbage til
Aarsagen er anti-filosofisk, anti-videnskabeligt, og Religionerne mishager
mig paa dette Omraade endnu mere end Filosoferne, fordi de
paastaar, at de véd Aarsagen. Lad Religionen være en Hjertesag,
en Følelsessag. Det er denne Trang, som skal respekteres, og
ikke de flygtige Dogmer.
Hvad angaar Forestillingen om en Forsoning, saa stammer
den fra en Opfattelse, fremmed for vor Retfærdighedssans, en
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
