- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
484

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - R. Bergh: Fra vor Operascene

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

484

Fra vor Operascene

Nydelse — den sidste Aften „Vikingeblod" opførtes, var der
ligefrem Feststemning, Sørgefeststemning over det faatallige Publikum —
men han har ikke kunnet faa den Mængde med, som er nødvendig
for at fylde Huset. Dette ligger i flere samvirkende Omstændigheder.

For det første er Teksten til „Vikingeblod" uheldig, paa mange
Punkter udramatisk, stillestaaende — Komponisten kunde sikkert
ved at faa forholdsvis smaa Forandringer indførte have faaet den
mere egnet til musikalsk-dramatisk Behandling. Dernæst var der
ingen Rolle for Hr. Herold, og over for den ikke ringe Del af
Publikum, som kun hører efter Udførelsen og ikke efter Musiken, synes
det at være en uundgaaelig Nødvendighed for Succés’en, at der
tildeles Hr. Herold et af de største Partier. Hertil kommer, at
Lange-Müllers Orkester for det meste mangler den Glans, som saa ofte
kan henrive det store Publikum til Begejstring og som hos mange
Komponister tjener til at dække over Mangler og Brøst i Ideerne.
Man faar det Indtryk, at Lange-Müllers Tanker ikke er ret orkestralt
undfangede; man har saa hyppigt Indtrykket af, at de enkelte
Instrumenter ikke synger af fuldt Bryst. Og endelig savnes i
„Vikingeblod" i en ikke ringe Grad Blikket for den dramatiske Helhed.
Lange-Müllers Talent er jo væsentligt af lyrisk, ikke af dramatisk
Art, og medens han ypperlig forstaar at frembringe Stemning,
har han ikke forstaaet at skabe den rette dramatiske .Spænding.
En Sammenligning paatrænger sig: man tænke paa den med det
højeste dramatiske Mesterskab frembragte, til det yderste drevne
Spænding i 1ste Akt af Lohengrin henimod dennes Ankomst, og
man sammenligne hermed de forskelliges Komme og Forventningen
herom i 4de Akt af „Vikingeblod"; her er smuk Musik, men
Spændingen mangler ganske. Navnlig Vikingernes Ankomst føles underlig
arrangeret, kunstig: man mærker, at de kommer, fordi der maa
denne Afslutning paa Operaen. Her kunde visse Smaaændringer
i Teksten saavelsom en vis musikalsk Forberedelse sikkert have
bødet meget paa Sagerne. Eller man drage den saa nærliggende
Sammenligning mellem de to uheldigt forløbende Elskovsscener
mellem de nygifte i de to Operaer: hvor ganske anderledes føles
ikke Spændingen i Scenen mellem Elsa og Lohengrin, som
yderligere paa sit Kulminationspunkt kompliceres ved Telramunds
Snigmordsforsøg? Ogsaa 1ste Akt af „Vikingeblod" maa paa det
Publikum, som ikke er i Stand til at nyde den meget smukke
Musik heri, virke stillestaaende. Der mangler en vis
musikalsk-dramatisk Afveksling. Ligesom Lange-Müller gennemgaaende lader

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0488.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free