Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - R. Bergh: Fra vor Operascene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488
Fra vor Operascene
(ligesom Hr. Enna) vilde kunne skrive en fix Ballet, navnlig naar det
helt kunde undgaas at berøre de patetiske Strenge deri. Heller
ikke i „Vifandaka" savner man talrige direkte Reminiscenser fra
andre Operaer, og hvad der er værre: denne Musik mangler ganske
den Dybde, den virkelige Inderlighed, den Personlighed, som varmer,
overbeviser og forfrisker og som til syvende og sidst er det, som
skal sikre et saadant Værk imod at „gaa klangløst ned til Orcus".
For øvrigt er Toffts Musik blidere, fredsommeligere, men ogsaa
mindre rig paa Afveksling og dramatisk Liv end Ennas. Alt i alt
maa jeg tilstaa, at Ennas Talent — malgré tout — er mig
mere sympatisk end Toffts: han er blodrigere, kraftigere,
voldsommere, og jeg foretrækker hans Brutalitet for Toffts Sødlighed. Det
er i „Vifandaka" ikke blot de Elskende, som smager af Honning,
men selve Yama, Dødens og Retfærdighedens Gud, er en rent
kandiseret Frugt af Hr. Toffts Talent — og Hr. Cornelius strøer
endnu mere Sukker paa. Men saa megen Sødme virker noget
kvalmende. — Operaen bæres oppe af Hr. Herold; den staar og
falder med ham.
En ganske anden Friskhed end de sidstnævnte to Operaer
rummer et mindre Arbejde, som ogsaa kom frem i Vinter paa vor
Nationalscene: Hornemanns Musik til Drachmanns Gurre.
Skønt denne Musik ikke er særlig betydelig eller anslaar nogen
særlig ny Tone, føler man dog, at den strømmer fra et rigt Gemyt,
og den varmer ved sin Naturlighed og Ægthed. Det er dels
Orkesterstykker (en Overture, tre kortere Mellemaktsstykker og
Melodrama), dels Sange for Enkeltstemme og et ganske kort,
fortræffelig harmoniseret Kor. De enkelte Stykker passer gennemgaaende
meget godt til den Situation, de skildre. I Ouverturen anvendes
som Sidetema Folkevisen „Valdemar og Tove", der sætter
overordentlig nydeligt ind, og i dens Coda benyttes Motivet fra
Narre-visen, medens Tove brændes; den første Mellemaktsmusik bestaar
af et meget fint og stemningsfuldt Mollstykke, i hvilket
„Tovelilles Morgensang" indrammes; ogsaa de senere Stykker er smukt
følte og fint og klart instrumenterede. Af Sangene synes
Narre-viserne bedst.
Af Ny-Indstuderinger har der særlig været Grund til at glæde
sig over to: Iphigenia i Aulis og Lohengrin. Desværre holdt
Iphigenia sig kun kort Tid paa Repertoiret, takket være vel sagtens
dens ophøjede Karakter, som gør den lidet tilgængelig for Publikum
saavel som for visse Dagbladsreferenter — En af de sidste (som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
