Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - R. Bergh: Fra vor Operascene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490
Fra vor Operascene
Det er i de senere Aar blevet Mode i en Del af Dagspressen
at rive fuldkomment systematisk ned paa vor Opera. Det maa
desværre siges, at nogle af de fremførte Anker ikke har manglet
nogen Berettigelse. For det første er det sandt, at der undertiden
arbejdes med en beklagelig Langsomhed: man har jo særlig hørt
om de Aar, der hengaar, inden nye danske Operaer, som er
antagne til Opførelse, naa’r frem i Rampens Lys, en Omstændighed,
der er højst beklagelig ikke mindst for vedkommende Komponister,
idet det maa være noget af det lærerigste for saadanne at høre
deres egne Arbejder, og de for deres videre Udviklings Skyld helst
maa høre dem nogenlunde snart efter at de er skrevne. Er en
Opera fundet værd til Antagelse, saa bør den utvivlsomt opføres
saa hurtigt som muligt, og selv om man ikke bør være saa ilter i
sin Dom som visse Dagbladskritikere, saa er der her sikkert
begaaet Synder fra Teatrets Side. Et andet Punkt, som oftere er
blevet fremdraget, er: at for faa nyere udenlandske Værker endnu
er naaet frem til Opførelse hos os. Heller ikke denne Anke savner
helt Berettigelse. At vi i København endnu har maattet nøjes
med at høre Fragmenter af saadanne Mesterværker som Siegfried
og Tristan og Isolde i Koncertsalen, det er visselig at beklage;
et Værk som Tristan og Isolde bør ikke naa en Alder af
halvhundrede Aar — den, det nu snart har — før vi faar det paa vor
Opera, og ligeledes er det ganske besynderligt, at en saa henrivende
Opera som Cornelius’ Barberen i Bagdad ikke er naaet til os. Men
fra denne Beklagelse og til den stadige Raaben paa det nye —
hvad som helst det er — er der et langt Spring. . At vi ikke har
faaet Wagners tyske og franske Aber at høre, det er der
saa-mænd ingen Grund til at opholde sig ved, og om vi hører f. Eks.
Massenets Værker nogle Aar før eller senere, det er der vist ingen
Anledning til at gøre for meget Væsen af. Mærkeligt nok for øvrigt:
da Verdis sidste Arbejder kom frem, lykkedes det den ene af
Pressens Basunblæsere for det nye at slaa Falstaff ihjel; den anden
forsøgte paa et Attentat paa Othello. Dette fortjener at noteres.
Endelig kunde man indvende, at det strengt klassiske Repertoire
er for lille; heller ikke er det vel rigtigt, naar man en hel Sæson
igennem slet intet hører af Weber.
Imidlertid, man maa ved Bedømmelsen af disse Forhold tage
noget i Betragtning, at vor nationale Scene ikke er en eksklusiv
Operascene, og at man ikke altid har de passende Kræfter til
Besættelsen af de større Roller (at Hr. Forchhammer ikke i sin Tid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
