- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
495

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - K. Søeborg: Foraarsudstillingerne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

495 Forårsudstillingerne

Prins Valdemar og Prinsesse Marie og Kong Georg ufrivilligt med
megen Kraft vidner om, at Krøyers Kunst mere er udmattet end
demoraliseret. Paa den anden Side ses jo nu i
Raadhusudstil-lingen det mageløse, ildhustemplede Billede af de arme italienske
Hattemagere. Gid det maatte mane sin Autor og minde ham om
hans ærefulde Ansvar i dansk Malerkunst! Det gaar vel med
Kunstnerne selv ligesom med deres Billeder, at der kan være
Punkter i Udviklingen, hvor de er „indslaaef — Kraften synes
forsvunden. Paa Billederne hjælpes der med Fernis, paa
Kunstnerne med Opmuntring eller skrap Modgang, alt efter
Omstændighederne.

At Krøyer har det godt og er fuldt ud ved Kræfter, derom
vidner den fornøjelige legemstore Skitse, han har sendt fra Italien
til 2den Ophængning, en gammel Tigger, gennembagt af flimrende,
lysende Sol.

Krøyers nogenlunde sideordnede, Jul. Paulsen, er ogsaa
ude i et Uføre for Tiden. Der er adskillig Slaphed at spore i hans
Portrætter i Aar, endog i det store, for øvrigt ganske sympatetiske
Portræt af Hustruen i den fri Udstilling. I Billedet af Fru Heide
er det dog ikke Frejdigheden, det har skortet saa meget paa, men
Kunstnerens gode Takt har her fuldstændig svigtet. Det har
tydelig nok været Jul. Paulsens Hensigt at give noget momentant, et
øjeblikkeligt Indtryk af Modellen, og det havde været til at
udholde i et lille Lærred paa nogle Tommer, saa meget mere som
Ansigtet ikke er uden Karakteristik. Men denne vældige Flade saa
skødesløst udfyldt er en Uforskammethed. Omgiven af en Mængde
tom Baggrund staar en lille buttet Dame i sort Fløjl og vrider sig
skæv i Forekommenhed; hendes Fingerspidser trommer mod
hinanden, understregende den Konversation, hun fører med Beskueren.
Et saa stort Portræt er jo dog at opfatte som et Monument, og
her er ikke en Gang Værdighed i den rent kunstneriske Behandling.

Et lignende Misgreb præger Portrættet af Fru Hennings, der
tillige i Farve og Stofgivning virker ubehageligt afjasket. Det
kunde være betimeligt i denne Sammenhæng at minde om
Marstrands Portræt af Fru Hennings’s ganske vist betydeligere
For-gængerinde ved Teatret. Men ogsaa i Jul. Paulsens egen Kunst er
der tilstrækkelig med Eksempler til en Sammenligning, som er
ufordelagtig for hans Portrætter i Aar. Saaledes blot hint smukke
Dobbeltbillede af Brygger Jacobsen og Frue. Fra det dvælende, lidt
stillestaaende, men af ham fuldkommen magtede har Jul. Paulsen

32*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0499.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free