Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni - Vilh. Andersen: Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
512
Teatrene
af Fru Augusta Wiehe og især Helene af Fru Betty Nansen. Det var
en helt anden Figur end den bjørnsonske Tora med hendes
Himmel-hoch jauchzend, zwn Tode beträbt-, det var fra først til sidst i eet og alt,
i Mine, Holdning, Dragt — lige til Haarsætningen — den bitre
Resignation, Resignationen sutu phrase netop som det skulde være.
Desværre var Hr. Martinius Nielsen ikke den Gerhard: udadtil
Mandigheden og Hæderligheden selv, indvendig en brændende Lue, den i
en dansk Kaptejn-Skikkelse sørgelig forskabte Løvejæger, for hvem
Forfatteren kræver vor Medfølelse. Endnu mindre var den lille Johanne —
Barnet, der er af saa stor Betydning for dette Ægteskabsdramas Løsning
— hvad hun skulde være: Fru Jakobsen havde bidt sig fast i det
storartet, der af Forfatteren ihærdigt anvendes til disse fjorten Somres
Karakteristik, og spillede Rollen med en Slags vilter Muthed, der
genkaldte en af Fruens tidligste Præstationer (i „Texas-Jack" paa Kasino),
men ingenlunde gjorde Faderens Følelse for denne lille Pige forstaaelig.
Ogsaa de „dydige" Personer i Stykket havde af andre Grunde fortjent
en finere Behandling. Forfatteren, der kender sine „Hjertemennesker"
og ved, at de under Hykleriets Maske skjuler den gemeneste Liderlighed,
har nemlig givet disse Folk en saa grov Behandling, at de afgjort ikke
taaler nogen grovere, uden at Tilskuernes Retfærdighedsfølelse sætter sig
til Modværge.
Vilh. Andersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
