- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
523

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Hannover: Engelsk Malerkunst

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

523 Engelsk Malerkunst



hvad de i digterisk Form havde fundet hos Keats. Hvad denne
var i Digtekunsten, syntes Gozzoli dem at være i Malerkunsten.
Her fandt de en Poesi, der udelukkende grundede sig paa Sandhed,
en Kunst af den simple og oprigtige Art, som Ruskin har kaldt
.eternally and unalterably true". „Tænk," siger Holman Hunt,
„hvad det var for en Aabenbaring at finde et saadant Værk i et
saadant Øjeblik og at møde det med vor tredobbelte Begejstring."

Hin Nat — thi naturligvis blev det Nat, før de skiltes —
stiftede de tre Ynglinge, den 19aarige Millais, den 20aarige
Ros-setti, den 21aarige Hunt den Sammensværgelse, de gav Navn af
Det prærafaelitiske Broderskab.

.Broderskab" kaldte de det, fordi Ordet lød saa smukt
middelalderligt, og de sværmede for Middelalderen. „Det prærafaelitiske"
kaldte de det, fordi de, trods alt, hvad de senere hver især har
sagt i modsat Retning om den Ting, utvivlsomt til at begynde
med var inderlig overbeviste om, at den Frelse, de vilde bringe
Kunsten, maatte søges i den Formel for Kunsten, der forud for
Rafael havde været den herskende i Italien. I Stedet for det R. A.
(Royal Academy), det var de andre Kunstneres Ærgerrighed at
kunne føje til deres Navn, enedes de om at betegne sig selv og
deres Billeder med et P. R. B. (Pre-Raphaelite Brother). Agitatoren
mellem dem, Rossetti, gjorde nu Proselyter for Alliancen og søgte
at tilføre den flere af de unge. De blev dog foreløbig kun syv,
der havde Lov til at kalde sig P. R. B., og de fire nye var ingen
stor Gevinst for Partiet. Den ene var Rossettis Broder, William
Michael, der vilde hellige sig de grafiske Kunster, men som i Stedet
for gav sig til at skrive; den anden var Billedhuggeren Woolner,
der snart efter gik til Australien; den tredje var Collinson, der
altid ufravigelig faldt i Søvn ved Broderskabets Møder, og som
siden gik i Kloster; den fjerde var F. G. Stephens, der dengang
var Maler, men snart efter blev Kritiker. Madox Brown var
derimod ikke Medlem af Partiet, tiltrods for at han baade personlig
og kunstnerisk stod det saa nær som nogen. Mellem andre
Forskrifter, som Broderskabet havde forpligtet sig til at overholde, var
nemlig ogsaa den, at naar en af dem havde fundet den Model,
han behøvede til en Figur, saa var han forpligtet til „to a hair"
at gennemføre sin Figur udelukkende efter denne ene Model. Paa
denne vanvittige Fordring vilde Brown ikke indgaa, og han
sluttede sig mest af den Grund ikke til Sammensværgelsen.

De enedes om at fejre Keats med en Række Illustrationer til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0527.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free