Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Hannover: Engelsk Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528
Engelsk Malerkunst
kan læses „S. Joachinus". Den Lilje, som vogtes af Englen, og
efter hvilken Maria syer et Stykke i sin Brodereramme, er anbragt
paa en Stabel Bøger, paa hvilke staar skrevet Titlerne paa de 6
Kardinaldyder: Caritas, Fides, Spes, Prvdentia, Temperantia,
For-titudo, og der er endnu en Indskrift — Tot dolores tot gandia —
paa Baandet om det Knippe af den syvbladede Palme og den
syvtornede Rosengren, der ligger i Forgrunden som Sindbilleder paa
den kommende Passionshistorie. Saa meget maa man læse sig til;
andet maa man tænke sig til, f. Eks. at Vinstokken, hvormed
Joakim sysler, betyder Fremtidens Kirke, og at det ikke er tilfældigt,
at Vedbenden fra Balkonen klatrer op omkring et Espalier, der
har Form af et Kors.
Med al sin Symbolisme og Mysticisme var Billedet dog
langtfra uden den Realisme, som Broderskabet havde sat øverst paa
sit Program. Rossetti havde for saa vidt holdt sig dette Punkt
paa Programmet efterrettelig, som han — i Lighed med Hunt og
Millais — havde hentet sine Modeller blandt sine Omgivelser (til
Maria havde han brugt sin Søster, til Anna sin Moder) og gengivet
disse Modeller saa portrætagtigt, som han blot formaaede det. Med
megen Omhu havde han ogsaa malet alt det accessoriske i Billedet
færdigt efter Naturen og havde f. Eks. indtrængende fordybet sig
i Studiet af den voksende Vinstok, hvis Løv er gengivet i Billedet
med den yderste Grad af Troskab. Men den Sværmer, Drømmer
og Poet, som hvilken Rossetti siden skulde gøre sig kendt, har
allerede sværmet, drømt og digtet i dette Billede og gjorde det til
Udtryk langt mere. for den smærtelig-blide Stemning, der var hans
Grundstemning, end for den forbigaaende polemiske Stemning,
hvori de sammensvorne befandt sig, og hvori de med deres Billeder
havde haabet ogsaa at hensætte deres Omverden.
De blev til deres Forbavselse beskæmmede i deres Haab om
en Krig; intet af deres Billeder vakte den ventede og ønskede
Modstand. Ingen opdagede de odiøse Bogstaver P. R. B., hvormed
hver især havde signeret sit Arbejde; ingen anede, at en
Sammensværgelse mod det bestaaende havde dannet sig. Millais’ Billede
blev endog solgt straks; over Hunts forbarmede sig en ædelmodig
Kunstven snart efter Udstillingens Slutning. Hunt og Rossetti
rejste en kort Tur til Paris, fortrød her den Begejstring, de paa
Afstand havde næret for Delacroix, og fattede i Stedet for den
Kærlighed til Flandrin, hvorom der ovenfor er talt. Hjemkommen
fandt Rossetti paa at starte et Tidsskrift, der skulde udbrede de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
