Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Hannover: Engelsk Malerkunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
531 Engelsk Malerkunst
at den skulde fremgaa af et kristeligt Sind, og dette Forlangende
til den blev da ogsaa stillet i en „Dialog om Kunst" af en pur ung
Forfatter, John Orchard. Sine egne Meninnger lader han komme
tilOrde igennem Figuren „Christian", der i Dialogen heldigt besejrer
baade „Kosraon", „Sophon" og „Kalon", Repræsentanterne
henholdsvis for Videnskaben, Filosofien og den fri artistiske Opfattelse
af Kunsten som dens eget Maal, af Kunsten for Kunstens egen
Skyld. Det er navnlig mod denne Opfattelse, at „Christian" vender
sig, idet han bl. a. erklærer det for lastefuldt at indføre en nøgen
Figur i et Kunstværk alene i en skøn Virknings Øjemed. Naar
han siger: „Et Kunstværk maa have et Maal", saa mener
han dermed, at Kunsten bør være didaktisk; men den har ingen
bedre Lære at udbrede end Troen; den religiøse Vækkelse er den
store Kunsts størsle Maal. Realismen, som Broderskabet havde
sat øverst paa sit Program, og som heüer ikke savnede sine
Talsmænd i „The Germ" (Madox Brown forlangte f. Eks. det yderste
i saa Henseende i en Artikel betitlet: „Om Bygningen af et
Historiemaleri"), var saaledes ingenlunde selve Maalet for disse
ange Kunstnere, men et Middel til et Maal, der var af højt
idealistisk Natur.
Imidlertid havde Broderskabet beredt sig til at slaa sit næste
Slag. Millais havde malet „Jesus i hans Forældres Hus" og
„Ferdinand og Ariel" efter Shakespeares „Stormen". Hunt havde malet
et Billede af „Kristne Missionærer, der forfølges af Druider",
Ros-setti .Forkyndelsen" (Ecce Ancilla Domini). Den sidste udstillede
igen privat, de andre paa den akademiske Udstilling. Alle havde
de signeret deres Billeder med Broderskabets Monogram, hvis
Betydning det var lykkedes at holde hemmelig til den Dag, da
Udstillingen aabnedes.
Da skete det, at en Avis gav den rette Forklaring paa de
tre mystiske Bogstaver. Havde Brødrene Aaret forud forgæves
spejdet efter blot en Sky, der kunde bebude det Uvejr, hvoraf de
rentede og haabede en Rensning af den æstetiske Atmosfære i
Landet, saa brød nu dette Uvejr løs pludselig og uventet fra den
blaa Himmel. Det var, siger Holman Hunt, som havde Følelsen
for Rafaels Ære været den dybestliggende og dyrebareste af alle
Følelser, der var den engelske Nation hellige og ukrænkelige. Alt,
hvad der var af Konservatisme i det stokkonservative Land rejste
>ig i sædelig Forargelse mod de tre Oprørere, og i et Stormløb
31*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
