Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Henrichsen: En fælles nordisk Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
En fælles nordisk Lovbog-
hölder den norske Grundlov af 1814 en af ungdommelig
Kraftfølelse svulmende Bestemmelse om, at en ny almindelig borgerlig
Lovbog skulde foranstaltes udgivet „paa 1ste. eller, om dette ikke
var muligt, paa 2det ordinære Storting*. Men det blev hverken
muligt paa 2det eller noget følgende Storting, og i 1845 opgav
man helt Tanken. At den Impuls, den norske Retsvidenskab fra
første Færd fik fra Danmark, er en stadig bestaaende Indflydelse,
og at de to Lande derfor til en vis Grad har fælles Retsvidenskab,
det indrømmer de norske Jurister meget beredvilligt.
Alle tre Lande har desuden den Grund til fælles Optræden«
at de befinder sig i samme Situation med deres borgerlige
Lovgivning. De tre Lande har nemlig meget gamle Civillovbøger,
mosbegroede og ældede som i intet andet europæisk Land.
Danmarks Lovbog er som bekendt fra 1683, og 4 Aar efter blev
denne Lovbog indført i Norge. Sverige har sin Kodifikation af
den borgerlige Ret i Sveriges Riges Lov af 1734 med dens
forskellige „balkar". Naturligvis er der senere udkommet mange
særlige Love om enkelte Emner af Civilretten, det véd i Danmark
enhver, der har kastet et Blik paa den lange Række Bind, der
hedder Schous Forordninger, men netop dette Forhold har
gjort den borgerlige Lovgivning i alle tre Lande til en Labyrint,
hvor det er fuldkommen umuligt for Lægmanden at begive sig ind,
og hvor endog Juristen kan være vildfarende nok.
Alligevel er det grumme lidt. hvad der findes af skreven Lov
i de skandinaviske Lande. Navnlig om Formueretten gælder det,
at største Delen af dens Regler mangler Lovhjemmel. De
formueretlige Regler er alisaa i alle tre Lande for Hovedparten de, der
stemmer med Forholdets Natur og som anvises af
Retsvidenskaben. Og her møder vi da et nyt Forhold, der nødvendigvis
maa have forenet de tre Landes borgerlige Ret til broderligt
Fællesskab. Retsvidenskaben har alle tre Steder haft det samme
dogmatiske Præg. Hvis man tænkte sig en Retsvidenskab, der
i sig optog de sociale, økonomiske og politiske Tendenser i Tiden,
og fastslog Rettens Indhold efter disse Hensyn, da maatte man
forudsætte, at Resultatet var blevet forskelligt i de tre nordiske
Lande. Thi de holder som bekendt ingenlunde Trit med hverandre,
hverken socialt, økonomisk eller politisk. Men naar det har været
overladt den juridiske Tanke alene og rent begrebsmæssigt at
udfinde Retsreglerne, tør man nok antage, at Logiken inden for Skan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
