Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Henrichsen: En fælles nordisk Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
540
En fælles nordisk Lovbog-
haft en umaadelig stor Fordel fremfor Norden i sin politiske
Enhed, ja man maa vel antage, at uden den var Lovbogen ikke
kommet i Stand. Paa den anden Side svinder Forskellene mellem
de nordiske Landes borgerlige Ret ind til Bagateller i
Sammenligning med de Differencer, den tyske Lovbog har maattet udligne.
Sydbayrisk-østerrigsk Ret og preussisk Landret, germanisk, romersk
og fransk Ret, partikulære Ægteskabsretter og Arveretter i Dusinvis.
Alle Modsætninger: fremmed og indfødt, almindelig og særlig,
moderne og forældet, systematisk og kasuistisk — over for dette
juridiske Babelstaarn bliver de nordiske Modsætninger til svage
Afskygninger.
II
Ved Universitetets Reformationsfest i Slutningen af 1899 holdt
Professor juris Jul. Lassen en Tale om Privatrettens Kodifikation,
der var eller rettere blev gjort til Udgangspunktet for Bevægelsen.
I Virkeligheden handler denne Tale kun om en dansk Kodifikation,
en ny „Danske Lov". Selv om adskillige af Talerens Argumenter
ifølge Sagens Natur har tilstrækkelig Vidde til ogsaa at omfatte
en fælles nordisk Lovbog, sigter han dog ikke saa vidt. Først til
allersidst i Talen udkaster han i ganske faa Ord Tanken om den
større Opgave, den fælles nordiske Lovbog.
Imidlertid hører det med til udenlandske Bladkorrespondenters
Metier at sende deres Blade opsigtsvækkende Nyheder og skabe
Sensation omkring selv mere uskyldige Tildragelser. Følgelig blev
det her nedefra telegraferet til svenske og norske Aviser, at
Professor Jul. Lassen paa Universitetet havde holdt en Tale om en
fælles nordisk Lovbog. Og bag efter har man aabenbart fra alle
Sider anset det for god Taktik, for ikke at bringe den altid ulmende
svensk-norske Rivalitet i Lue, at lade den neutrale Dansker
beholde Initiativet, efter at dette en Gang var skudt ham i Skoen.
Ganske anderledes bevidst stod Opgaven nemlig for en svensk
Mands Tanke. Denne Mand var Rigsdagsmanden for Stockholm,
Revisionssekretær Lindhagen. Rigtigst er det dog maaske at
sige, at Tanken har ligget i Luften, været en halv vaagen
Indskydelse i flere Sind, indtil En har udtalt den. Og da altsaa Hr.
Lindhagen en Dag i en stockholmsk Avis læste en Notits om, at
Prof. Jul. Lassen havde holdt denne Tale om en fælles nordisk
Lovbog, da slog — som han selv senere har udtalt — „et Blitz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
