- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
542

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Henrichsen: En fælles nordisk Lovbog

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

542

En fælles nordisk Lovbog-

1900 bragte det norske Blad Aftenposten en af Professor
Francis Hagerup skreven Artikel. Der er indenfor den nordiske
Jurisprudens ingen større Personlighed end denne Forfatter, ingen,
der raader over saa megen Dybsindighed i Tanken og Rigdom i
Formen. At han optraadte som en Modstander af Tanken, maatte
derfor for dens Tilhængere være et haardt Slag. Hvad der dog
især gav Anledning til Kommentarer og Mumlen, var noget andet.
Man kunde have forstaaet, at Professor Hagerup havde erklæret
sig for en Modstander af Kodifikationer. Det er et reelt
Standpunkt. Man maatte ligeledes have forsonet sig med, at han havde
afvist Forsøget paa at give de nordiske Lande en fælles borgerlig
Ret og hævdet dennes nationale Karakter. Men hans Tanke er i
begge Henseender den modsatte. Naar han stritter imod, er det
fordi han mener, at den nordiske Ret ikke er tilstrækkelig
videnskabeligt gennemarbejdet til at være moden til en Kodifikation.

Er virkelig den nordiske Ret en saadan jus barbarum?
Har de nordiske Lande ingen Jurisprudens, eller er den først fra
i Gaar eller i Forgaars? Det lyder højst overraskende for os Danske,
der har en hundredaarig Retsvidenskab, hvis Ret foreligger i et
videnskabeligt System, der er som et Træ, der lige kan plukkes,
og i hvis Land intet er saa anset og frygtet som teoretisk Jura.
Og den nordiske Jurisprudens er jo for de tre Lande en
Fælleskasse, hvorpaa hvert af dem kan trække; hvad den ene har
indskudt, kommer den anden til gode.

Desuden skal en Lovbog ikke alene laves af Jurister og for
Jurister. Det blev netop den tyske Lovbogs Ulykke, at den blev
skrevet lige ud af Systemet, fordi dette var saa højt udviklet. Den
franske Code civil er en meget bedre Lovbog, den har haft en
Mission i den europæiske Lovgivning som ingen anden nyere
Lovbog, og den var dog ikke plukket som den modne Frugt paa
Videnskabens Mark.

Nordmændene er virkelig de yderlige Standpunkters Mænd.
Først denne himmelstormende Dristighed, der fandt Udtryk i deres
Grundlov, og nu denne skrupuløse Ængstelighed, der gør dem
svimle ved den første Tanke. De maa derfor ikke tage os det
fortydeligt op, at vi begyndte at stikke Hovederne sammen og
hviske om, at der vist var gaaet norsk Politik i Sagen. Og norsk
Politik i et nationalt Anliggende, — den dukker vi os for.

Professor Hagerup blev for øvrigt hurtigt overfløjet af en
anonym norsk Jurist i Morgenbladet, der i en hel Serie Artikler

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free