Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Henrichsen: En fælles nordisk Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
545 En fælles nordisk Lovbog-
Oprettelsen af den skriftlige Kontrakt? En Debitor skal betale
Rente af et Laan i Terminen. Kreditor, som anser Laanet for
forfaldent af Grunde, der ikke vedrører Rentebetalingen, vil kun
give ham Kvittering under Forbehold. Debitor vil kun betale,
naar han faar ren Kvittering, og da han ikke kan opnaa dette,
betaler han ikke sin Rente. Er Laanet nu forfaldent paa Grund
af Rentens Udeblivelse? Om alle disse Tilfælde, tagne lige ud af
det daglige Liv, og talrige lignende tier Lovgivningen, og Afgørelsen
tilfalder altsaa Domstolene.
Om Domstolene giver vor Grundlov i § 73 til Borgernes
Betryggelse den Regel, at de „i deres Kald alene have at rette
sig efter Loven". Men naar der ingen Lov er, falder denne
statsretlige Garanti til Jorden, og Sikkerheden kommer kun til at
hvile i Dommernes Retsfølelse, der kan være paavirket af
mange baade fra rene og plumrede Kilder udspringende Stemninger.
Fra Enevældens Tid, da Kongen kunde gøre enhver Undtagelse
fra Lovene, er den borgerlige Ret i Danmark i Forvejen forplumret
af en Bevillingspraksis, der udtrykkelig blev opretholdt ved
Bestemmelsen i Grundlovens § 27. Vor borgerlige Lovgivning er
virkelig, hvis ikke Billedet er for drastisk, at ligne med en Lus
mellem to Negle, paa den ene Side en Bevillingspraksis, paa den
anden Side en Retspraksis. Hvad nytter det da, at vor Grundlov
siger: Lovgivning, Administration og Domsmagt hver for sig, naar
foreløbig paa store Stykker af den borgerlige Rets Omraade
Lovgivningsmagten er blevet skubbet ud af de to andre Statsfaktorer.
Først ved Udstedelsen af en Lovbog opnaar Folket den Indflydelse
paa Hvermands Ret, der forfatningsmæssigt tilkommer det.
Det 19de Aarhundrede, der jo har været Forfatningernes
Aarhundrede, har derfor ogsaa naturligt været de borgerlige Lovbøgers
Tid. Imellem code civil fra 1804 og Bürgerliches
Gesetz-buch fra 1896 ligger omtrent alle de andre europæiske Staters
Lovbøger. Kun ét Land har ingen Lovbog — England.
Man maatte nu daarligt kende Sympatierne inden for de
nordiske Lande, hvis man, naar Valget staar mellem Tyskland og
England som Forbillede, tvivlede om, at Appellen til det engelske
Eksempel vilde være den mest virkningsfulde. At være engelsk,
•det er paa Moden i Norden; særligt Nordmændene synes at dyrke
Englandssnobberiet med Lidenskab. Hin vælige
Morgenblads-forfatter pegede naturligvis straks paa England som det
tillokkende, Tyskland som det afskrækkende Eksempel. Men fordi Eng-
Tilskueren 1901 33
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
