Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - E. Henrichsen: En fælles nordisk Lovbog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
546
En fælles nordisk Lovbog-
land har haft Styrke nok i sin aristokratiske Retskultur til at bære
en Isolation fra den europæiske Retsudvikling — en Isolation, som
det nu selv klager over og søger at bøde paa bl. a. ved at
indkalde Tyskere som Retslærere — turde det være temmelig dristigt
at mene, at man her i Norden, hvor al Slags juridisk Raahed
trives og Retsfølelsen just ikke er nogen Passion, kan tillade sig
noget lignende. Den Form, hvori Privatretten foreligger i England,
spredt i en umaadelig Masse af Domsafgørelser, der respekteres
som Love, forudsætter ogsaa et Tillidsforhold fra Befolkningens
Side til den juridiske Stand, Dommere og Sagførere, der gør
Retsplejen til Nationens Stolthed og bedste Værn for den enkelte i hans
borgerlige Liv. Men dette Forhold er uden Sidestykke i Skandinavien.
Et af Morgenbladsforfatterens vigtigste Argumenter var
dette, at en Kodifikation hæmmer og stivner Rettens Udvikling,
medens den engelske Fremgangsmaade befordrer den. Jeg tror
ikke paa denne Paastand. Jeg tror tværtimod, at en Kodifikation
betegner det kraftige Initiativ, den Udluftning, der med visse
Mellemrum skal til for at bringe den borgerlige Ret fremad og ind i
nye Baner. Jeg tror ikke absolut paa Rettens stille Vækst i Trit
med Livets Udvikling. Tit maa dens dunkle Drift udløses, og det
sker netop gennem en Kodifikation. Det gælder blot at finde det
gunstige Øjeblik. I saa Henseende er code civil et udmærket
Eksempel. Den omsatte netop i borgerlig Lovgivning mange Ideer
fra det 18de Aarhundrede og fra Revolutionen, baade den i Paris
og den i Manchester.
Men er ikke Indgangen til det 20de Aarhundrede et lignende
heldigt Øjeblik? Betragt de sidste 30 Aar af det 19de Aarhundrede,
og se, hvorledes den sociale Tanke bryder igennem i dette
Tidsrum og ganske stille, men uovervindelig stærkt gør saa én,
saa en anden Indskrænkning i den formueretlige Individualismes
2 Hovedprincipper, Privatejendomsretten og Kontraktsfriheden. Og
se, hvorledes samtidig Kvindeemancipationens Tendens sejrrig
trænger ind i Familieretten og Personretten! I Kapitlet om
Ejendomsretten møder vi f. Eks. den sociale Tendens i Fordringen om
en sund Bebyggelse af de store Byer, en Fordring, der ikke lader
sig gennemføre uden med Opgivelse af den uindskrænkede
Raadig-hedsret over fast Ejendom. I Brugsretten møder vi den som
Kravet paa sunde Boliger for de fattige. Det lader sig ikke
opfylde uden vidt gaaende Begrænsninger af Kontraktsfrihedens Ret i
Lejeforholdet. Den, der frivilligt lejer en usund Bolig, han kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
