- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
571

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Bidrag til Skandinavismens Historie

571

Naar han en enkelt Gang i Brev eller Telegram ønskede
noget fortiet, da betegnede han sin Meddelelse som „privat". Hans
Meddelelse om „de 22,000", der, som det fremgaar af hans foran
citerede Brev af samme Dato som Telegrammet, maa antages
nærmest at have haft til Formaal at bidrage til Ministeriet de Geers
Fald, bekræftedes ved Rosenmüllers Depeche, hvilken imidlertid
aldeles ikke har været trykt i „Fædrelandet", hvorfor Hr. G. kunde
have sparet sine Uartigheder mod denne Danmark yderst
hengivne Mand.

Det synes mig nu, at Ploug vanskeligt kunde lade være at
trykke Telegrammet. Han kunde ganske vist have ventet, til
Bekræftelsen indløb; i saa Fald havde det staaet i Bladet den 16de
i Stedet for den 15de, men man kan ikke beskylde Ploug for
Taabelighed eller Ubesindighed, fordi han rigtigt formodede, at
Telegrammet var en Besked fra Kong Carl selv. Man maa
derimod anerkende, at han snarest har foreholdt sine Læsere, at det
ikke var sanktioneret i Statsraad.

Denne Tilføjelse skyldes Plougs Besindighed. Som nævnt
indeholder Telegrammerne intet derom. Derimod har jeg i enkelte
Blade, f. Eks. „Dannevirke", set Efterretningerne refererede, som om
denne Tilføjelse hørte med til, hvad der var kommet fra Stockholm.

Naar Ploug i sit Brev til Sohlmann af 28. December skriver
de af Hr. Clausen med Skadefryd citerede og af Politikkens Kritiker,
Hr. J. A. F., med en beslægtet Følelse læste Ord: „Nu erkender
jeg, at det var en Fejl at trykke Dit første Telegram. Men dels
blev jeg jublende glad over dets Indhold, dels troede jeg det
politisk rigtigt at binde Kong Carl ved hans egne Ord"1, saa synes
det mig urigtigt paa Grundlag af dette Citat at dømme Ploug paa
egen Tilstaaelse. Man betænke vel, at Brevet — der i øvrigt
ligesom flere af Plougs Breve til Sohlman fra samme Periode synes
skrevet i en sen Aftentime og i en deprimeret Sindsstemning —
er stilet til selve Afsenderen af Telegrammet. Ham skyldte Ploug
dog ikke Regnskab for Efterretningens Urigtighed; hvad Ploug havde
at sige derom, havde han sagt sine Læsere i „Fdl." for 16. December.
Ordene „Nu erkender jeg" har Hr. C. ikke kunnet forstaa
Meningen med. De sigter til Efterskriften i Hebbes Brev fra Christiania

1 Saaledes lyder Sætningen i en, som det synes, omhyggelig udført Afskrift
af Plougs Brev til Sohlman, som jeg ved dennes Søn, Redaktør Harald Sohlmans
Velvilje er kommen i Besiddelse af. Hr. Cl. har næppe læst Plougs
Haandskrift rigtigt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free