Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - H. Ploug: Carl Ploug og Skandinavismen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
672
Bidrag til Skandinavismens Historie 276
af 24. December om, at Carl ikke vilde give sit Ministerium
Afsked. Da Ploug fik det at vide, forstod ban, hvad de mange
Løfter og den megen Tale om Carls danske Sindelag var værd1.
Naar Forfatteren mener, at Skandinavismen som Følge af det
meget omtalte Telegram i lange Tider omgaves med et
Latterlighedens og Ironiens Skær, saa turde det være noget af en
Misforstaaelse. Det er rigtigt, at Ploug hyppigt fik det paa sin
Tallerken; mange vil endnu kunne huske Billes: Den store Eanepisk,
der svinges af „ham selv". Men Sagen er, hvad Hr. Clausen
maaske aldrig har hørt, at „Fædrelandet" just ikke var berømt
for den Hurtighed, hvormed det bragte Nyheder. Baade Ploug og
Elberling samstemmede i, at de helst burde bringes med
Kommentar og lign.: og saa skulde de helst være paalidelige. Jeg kan
endnu mindes fra min Barndom, hvorledes Ploug smaavrissede,
naar hans Hustrü undertiden skændte paa ham, fordi en Nyhed
kom i „Fdl." otte Dage efter at man havde læst den i andre Blade.
Her havde Ploug nu for en Gangs Skyld skyndt sig, og saa var
Udfaldet blevet, som det blev. Plougs Kolleger maatte have været
mer end Engle, om de ikke havde benyttet dette til polemiske
Udfald. Med disse Forudsætninger forstaas let hans Udbrud i
Brevet til Sohlman af den Ærgrelse, han føler over at have givet
forkert Besked. Som loyal Kollega retter han ingen Bebrejdelse
mod Sohlman, skøndt denne sikkert burde have været mere
forsigtig. Thi at Telegrammet af ham er afsendt for at blive
trykt i „Fædrelandet", kan næppe være Genstand for Tvivl.
Han var jo Bladets faste Leverandør af Efterretninger fra Stockholm.
Men medens man fra dansk Side raillerede over dette
Telegram, blev flere af Plougs svenske bekendte vrede, som det vil
ses af von Quantens Beretning i „Ur dagens krönike", dette Væv
af Løshed og Fantasteri, hvori det fortælles, at Ploug fik
Efterretningen fra Rosenmüller med Paalæg om at hemmeligholde den.
men dog trykte den for at binde Kongen. Dette har alt forinden
været troet af mange, idet Rosenmüller sikkert in bona fide og
ganske uden ond Mening har fortalt sine Venner* at han havde
telegraferet i forbeholden Form („Far kommer sjelf med drångarne
och betaler da 22,000 Daler o. s. v.) men at Ploug havde omskrevet
1 Jvfr. ogsaa Plougs Artikel i „Fdl.* for 31. Decbr., der nævner nogle
Depecher fra Manderstrøm i Mellemtiden, som har slaaet hans Forventninger ned.
’ Bl. a. ogsaa undertegnede under et Besøg paa hans Gods Tyllinge i
Sommeren 1877.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
