Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juli - R. Bergh: Koncertsæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
590
Koncertsæsonen
toner afledes et nyt Fugatema af roligere Karakter, og nu væves det
første og det andel Fugatema, saavel som dette sidste og den store
Koral sammen i en rig Polyfoni. Delte Stykke er af den Art Musik,
som del var ønskeligt, at der blev skrevet mere af nu om Stunder. Det
skal endnu blot tilføjes, at Symfonien klinger fortræffeligt for Orkester;
men det er her ikke blot Orkestervirkningerne, som bærer Værket,
saaledes som det kan ses af det 4-hændige Klaverudtog.
Den første af Johan Svendsens og Kapellets Koncerter var
væsentligt helliget nyere Musik; kun ét ældre Værk, Gades prægtige
Michelangelo-Ouverture hørtes i fortræffelig Udførelse. Man glædede sig
over Anton Svendsens udmærkede Violinspil i to franske Stykker
(Massenet, Saint-Saens) af noget lettere Karakter; af nyere
Orkesterværker opførtes Tschaikovskys 5te Symfoni (E-moll) og nogle mindre
Stykker af Carl Nielsen. Det er unødvendigt at holde den Lovtale
over de tre første Satser af Tschaikovskys Symfoni, som de fortjener;
thi Tsch. er vistnok den af alle moderne Komponister — bortset fra
Wagner — som her i Byen har vundet den største Skare af
entusiastiske Tilbedere. Den fjerde Sats synes mig at staa under de andre,
og man kunde maaske paa Grund af den ubændige Larm i den være
fristet til at minde om det bekendte Ord om Russeren og Tartaren, hvis
ikke saa mange moderne Vesteuropæere da ogsaa maatte mistænkes for
at have Tartarblod i deres Aarer. — Carl Nielsens to smaa Stykker af
„Snefrid" for mindre Orkester slog stærkt an hos Publikum og fortjener
det; særligt det sidste indeholder en overordentlig fin Stemning og klinger
udmærket. Større, betydeligere, men mindre let tilgængeligt er
Forspillet til 2den Akt af hans lige nu fuldendte Opera .Saul og David’,
et festligt, kraftigt Stykke, fornemt i Bygning og Holdning saavel som
i Behandlingen af Orkesteret. Den kraftige, stilfulde Begyndelse:
Allegro marziale.
(3 Trompeter). etc.
udæsker allerede lidt, og Carl Nielsens bekendte Trang til harmoniske
Underforstaaelse^ der stedvis ytrer sig som stærke Haardheder, gør sig
gældende i Stykkets videre Forløb; nu og da stiller sig — i dette
saavel som i nogle andre af hans Arbejder — det Spørgsmaal, om ikke
Carl Nielsen i sin spartanske Foragt for al Blødagtighed undertiden
glemmer, at ogsaa Athenienserne var tapre Folk. Man mene nu
imidlertid herom, hvad man vil; det er i hvert Fald den mest udprægede
Personlighed blandt vore yngre Komponister, som har fuldendt en Opera,
og det opførte Fragment spænder yderligere Forventningen om den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
