- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
597

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - G. Brandes: Streiflys over Goethe

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Strejflys over Goethe

597

han overtræffer ham endog ved sin Ufejlbarhed, og stadigt har han
udkastet kunstneriske og tekniske Forsøg, geniale, videnskabelige
Gisninger, næsten altid uden engang at offentliggøre dem.

Vægtigere, interessantere i ethvert Tilfælde, er Anken over
Mangelen paa Enhed i Goethes større Værker, de dobbelte
Ledemod, de forskelligartede Lag, hvoraf de bestaar. For ret at forstaa,
hvorpaa denne Anke løber ud, vil vi kaste Blikket paa første Del
af Faust, der udenfor Tyskland i Regelen betragtes som et
simpelt, fastsluttet Værk af Goethes Ungdom i Modsætning til anden
Del som hans Alderdoms vanskeligt forstaaelige Frembringelse.

Prologen i Himlen aabnes af de tre Erkeengle, der med
storladen Fynd skildrer Solens Bane, Jordklodens Pragt og
Elementernes Liv paa Jorden. Der gives ingen skønnere, rigere Hymne end
den, som udmunder i deres trestemmige Sang. Sproget har her
Orgeltoners Fylde. Saa følger den humoristiske Samtale mellem
Gudherren og Mefistofeles, efterlignet efter den, som aabner andet
Kapitel i Jobs Bog. *

Blader man nu om til den følgende Side, hvor Skuespillet tager
sin berømte Begyndelse: Habe nun, ach, Philosophie, saa slaar en
helt anden Tone En i Møde. Er denne Stilforskellighed frembragt
med velberaad Hu? Ja og nej, den er nærmest en Følge af, at
Prologen er nedskreven hele 23 Aar efter hint første Optrin, som
den indleder. Prologen er fra 1797, Aabningsscenen fra 1774.
Aaret forud havde Hans Sachs’es Knittelrim, hans korte, muntre,
gammeldags Vers gjort et dybt Indtryk paa Goethe, og han slog
ind i Sachs’es Tone og Stil for at genfrembringe den Scene, der
aabnede Dukkekomedien om Faust, som han allerede i sin
Barndom havde lært at kende.

Eller man tage den anden Samtale mellem Mefistofeles og
Faust. Den hører til det meget, som fattes i den oprindelige
Faustdigtning, som Goethe omkring sit 25de Aar udkastede den. Det korte
Slutningsstykke heri, det som begynder med Ordene:

Und was der ganzen Menschheit zugetheilt ist

og efter hvis Ophør den unge Lærling indfinder sig. blev dog
offentliggjort 1790. i Goethes 41. Aar, men Scenens første, langt større
Halvdel blev ikke udgivet før atten Aar derefter, i 1808, i Goethes
60de Aar.

Tag nu de fire Linier, der rimer paa hinanden:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0601.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free