Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - G. Brandes: Streiflys over Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strejflys over Goethe
601
dig! den græsseligste Forbandelse over dig i Aartusinder!", det er
Stilen fra Goethes første Udkast til Götz, den morsomme Geschichte
Gottfriedens von Berlichingen, denne Stil, som senere blev
efterlignet i Schillers Røverne. Den taler nødigt om Aarhundreder, aldrig
om Aartier; Aartusinder behøver den. Saaledes siger Franz, da
Adelheid jager ham bort henad Morgengry: „Skal jeg bort! O det
overtræffer alle Helvedesstraffe, det blot at kunne nyde Himlens
Lyksalighed et lille Øjeblik. Tusind Aar er kun en halv Nat. Hvor
hader jeg Dagen! O hvilte vi i den oprindelige Nat, før Lyset
fødtes, saa vilde din Barm være en af de evige Guder, der i rugende
Elskovsvarme boede i sig selv og paa ét Punkt avlede Spirerne til
tusinde Verdener og følte tusinde Verdeners Salighed paa ét Punkt!"
Saaledes skrev Goethe 22 Aar gammel; men endnu tre Aar senere
lægger han i Clavigo Beaumarchais, hvor denne taler om sin Søsters
utro Forlovede, dette kanibalske Udbrud i Munden: „Mine Tænder
er lystne efter hans Kød, min Gane efter hans Blod!" Ja, i den
ældste Udgave fortsættes: „O havde jeg ham blot hinsides Havet!
Jeg vilde fange ham levende og binde ham til en Pæl og stykkevis
skære Lemmerne af ham, stege dem for hans Ansigt og lade dem
smage mig og diske op af dem for Jer Kvinder". Helt tilbage til
denne Stil kan vi altsaa forfølge Stilen i Faust, som vi endnu har
Værket, paa et Sted, der ikke er blevet fjernet ved nogen senere
Omarbejdelse.
Wilhelm Scherer sluttede i sin Tid af dette Sted, at det hele
Drama oprindeligt havde været skrevet i almindelig Prosa og først
senere sat i rytmisk Prosa og derefter paa Vers. Han gik ud fra
den Fremgangsmaade, Goethe har anvendt overfor ikke faa af sine
yngre Aars Arbejder. Men da i 1887 Erich Schmidt blandt den
weimarske Hofdame Frøken von Göchhausens Papirer i et
Kvartbind, der indeholdt mangt og meget, fandt en Afskrift af det store
Faust-Brudstykke, som Goethe medbragte til Weimar og som han
i Hof- og Vennekredse da læste højt, viste det sig, at Scherers
Gisning gik meget for vidt. Her var de allerfleste af de Partier,
der har bevaret Versets Form, allerede versificerede og det med
saadan Enhed af Form og Stof, at det næppe var tænkeligt, de
fra én Form var bragte over i en anden. Imidlertid fandtes dog
foruden denne Scene to andre paa Prosa, der nu foreligger paa
Vers, nemlig Auerbachs Kælder og Fængselsscenen, saa Scherer
inden for en vis Begrænsning alligevel havde haft Ret.
Da Goethe i 1790 udgav sit Brudstykke, lod han dette standse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
