Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - G. Brandes: Streiflys over Goethe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strejflys over Goethe
603
og hans Blik for Enheden i det Skabte ledede ham som bekendt
til hans epokegørende Opdagelser som Botaniker og Osteolog.
Han var for mangfoldigt anlagt til at kunne holde sig ved
Stangen som Digter, naar han havde udkastet et omfattende Værk.
Den, som har faa Ideer, har lettest ved aldrig at slippe en Idé,
før han har virkeliggjort den.
Hertil kom Goethes Følelse af det Frembragtes
Ufuldkommenhed; han ventede paa rigere Udvikling, nyt Syn paa Sagen for at
føre den til Ende. Og han havde ingen Utaalmodighed efter at se
det Frembragte trykt; ja, hans Ligegyldighed for at lade det trykke
steg bestandig. Han var forud overbevist om Publikums Uforstand
og Mangel paa Deltagelse. Han har i hele sit Liv kun tre Gange
haft Publikum med sig. Først da han skrev Götz, saa kort
derefter da han udgav Werther, endelig da Herman oy Dorothea kom
ud; men der er tre og tyve Aar mellem Werther og Herman. Ellers
havde han kun oplevet Skuffelser. Og da Brudstykket af Faust
kom ud i 1790 og bragte alle disse Herligheder, som nu i mer end
hundrede Aar har været Tysklands allerypperste Poesi og noget af
Jordens ypperste, var Kulden fuldstændig, Deltagelsen ingen. Selv
de bedste af Goethes senere mest forstaaende Kritikere var tavse.
Fra Schillers Kreds lød Haansord, Gretchen betegnedes idiotisk
som „Gaas"; Körner, Schillers Nærmeste, klagede over
„Gadesanger-tonen" ; den gamle Klopstock skrev taabelige Epigrammer. Intet
Under, at Goethe lod Fragmentet ligge og først senere, plaget af
Schillers Overhæng, tog det op paa ny, endelig først gjorde det
færdigt — som han i Reglen alene gjorde noget færdigt — da det
gjaldt om at give det Plads i en ny Udgave af hans Samlede
Skrifter.
Fausts Tilblivelseshistorie er denne: Som Barn lærer Goethe
Faustsagnet at kende først i dramatisk Bearbejdelse som
Dukke-komedie, dernæst i Form af moraliserende Fortælling som
Folkebog, Historien om en lærd Eventyrer, en Mand med vild Attraa,
der faar sine overmenneskelige Ønsker opfyldte af den onde Aand
og derfor hjemfalder til Helvede. Faust har Mefistofeles ved sin
Side, Wagner til Famulus. Han gør mange Slags Undergerninger,
deriblandt dem i Auerbachs Kælder (der i Goethes ældste Udkast
ligeledes udføres ikke af Mefistofeles men af Faust).
Stoffet til Folkesagnet kom fra Marlowe’s Dr. Faust us, som
Goethe saaledes kun indirekte har kendt og benyttet. Det er et
genialt og barnligt Værk. Da det, omhyggeligt iscenesat, for første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
