- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
613

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - H. Ræder: Finland og Nordslesvig

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Finland og Nordslesvig

613

af, at vi ved at skænke Forholdene i Finland for stor en
Opmærksomhed let udsætter os for at sprede vore Kræfter og glemme
den store Forskel mellem dem og Forholdene i Nordslesvig, som i
Virkeligheden er af en hel anden Art, og som i ethvert Fald ligger
os langt nærmere. Paa den anden Side finder man ogsaa i
Danmark Folk, som ofrer deres varmeste Interesse til Finnerne saavel
som til alle andre smaa og fortrykte Folk paa den hele Jord, Boerer
og Kubanere, Grækere og Armeniere, men som helst taler saa lidt
som muligt om de Forhold, der ligger os nærmest, og saa endda,
naar de kommer ind derpaa, ikke undlader i Tide og Utide at
fremhæve, at de Ulykker, som har ramt os, bærer vi selv for en stor
Del Skylden for, og medens de med Spænding følger alle mulige
andre nationale Kampe, prædiker de kun Haabløshedens Evangelium,
naar Talen er om vor egen.

Vender vi os nu fra disse forskellige Opfattelser,- som raader
her i Danmark, og kaster Blikket mod det, som sædvanlig kaldes
.den europæiske Opinion", saa vil det straks være iøjnefaldende,
at de finske Tildragelser gennemgaaende har vakt en langt større
Opmærksomhed og Indignation end den Kamp, der har staaet i
Nordslesvig. En talrig Skare af Europas betydeligste Mænd har i
Sommeren 1899 i Forening indladt sig paa det usædvanlige Skridt
at henvende sig direkte til Ruslands Kejser for at formaa ham til
at vise sine finske Undersaatter Retfærdighed. Der er nu al mulig
Grund for os Danske til nøje at give Agt paa, af hvad Art de
Overgreb er, som den europæiske Opinion saaledes finder
Anledning til at paatale, naar de øves fra russisk Side over for Finland,
og undersøge, i hvad Forhold de staar til Preussens Fremfærd
mod den danske Befolkning i Nordslesvig. En nøgtern og
lidenskabsløs Sammenligning vil utvivlsomt være paa sin Plads, selv
om Sammenligningens Resultat nærmest vil blive det, at der mere
er Tale om en Forskel end om en Lighed.

Hvad gælder Striden i Finland? Den almindelige europæiske
Opfattelse turde vistnok være den, som en svensk Forfatter
udtaler med følgende Ord: „När Europa tagit del i finnarnas kamp,
har det skett, därför att en stor och stark nation genom en brutal
kränkning af besvuren och under generationer ihålgdhållen rätt
sökt omintetgöra ett litet och svagt folks pationella tillvaro, men
framför allt därför, att ett stycke af Europas egen kultur därigenom
satts på spel, därför att den „store och starke" är den slaviska
rasens målsman och den „lille och svage" en representant för den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0617.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free