Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - H. Ræder: Finland og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
Finlaud og Nordslesvig
våsterlåndska odling, som i Rysslands österlåndska samhållsordning
har sin farligaste och närmaste fiende. Ur denna synpunkt bör
författningsstriden i Finland ses för att få sin råtta belysning"’). Til
Grund for denne Betragtning ligger i Virkeligheden tre forskellige
Synspunkter, af hvilke de to første ganske vist ikke holdes rigtig
klart ude fra hinanden, nemlig et politisk-statsretligt
(Rets-krænkelsen), et nationalt (Forsøget paa at tilintetgøre det finske
Folks nationale Tilværelse) og et kulturelt (det østerlandske
Samfunds Overgreb mod den vesterlandske Kultur). Vi vil for
Oversigtens Skyld tage hvert Synspunkt for sig.
II
Den Handling, som ligger til Grund for hele den finske
Forfatningsstrid,- er Udstedelsen af det kejserlige Manifest af 15. Februar
1899 med de dertil knyttede Grundregler for Lovgivningen i Sager,
som angaar det hele Kejserrige, indbefattet Finland. Hidtil har
Finland, saa længe det har været forbundet med Rusland, indtaget
en ganske exceptionel Stilling. Medens de to Lande er
uadskillelig forbundne, saa at Ruslands Kejser som saadan tillige er
Finlands Storfyrste, har Finland sin egen konstitutionelle Forfatning,
idet Storfyrsten maa dele Lovgivningsmagten med den finske Landdag.
Denne bærer ganske vist et noget gammeldags Præg, idet den paa
middelalderlig Vis er sammensat af de 4 Stænders Repræsentation
og ordinært kun sammenkaldes med flere (3—5) Aars
Mellemrum. Den mangler ogsaa Indflydelse paa adskillige Sager, som i
andre konstitutionelle Stater hører ind under
Folkerepræsentationens Magtomraade, men med Hensyn til de største og vigtigste
Lovgivningsspørgsmaal har det lige til den sidste Tid været officielt
anerkendt, at de ikke kan afgøres uden dens Samtykke. Heri
er der nu ved Manifestet og Grundreglerne af 15. Februar 1899
foretaget den Forandring, at med Hensyn til de Love, som
vedrører Kejserdømmets hele Omraade, indbefattet
Finland, saavel som de særlig finske Love, som berører
almindelige Rigsinteresser eller staar i Forbindelse med
Kejserdømmets Lovgivning, indskrænkes Landdagens Myndighed fra
besluttende til blot raadgivende, medens Afgørelsen henlægges til det
russiske Rigskonseil, efter at dette har drøftet vedkommende Lov-
1 V. Spängbergr Författningsstriden i Finland (Studenterforeningen
Ver-dandis småskrifter nr. 93. Stockholm 1900). S. 3.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
