Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - H. Ræder: Finland og Nordslesvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622
Finland og Nordslesvig 622
han, „saa finder Russerne det naturligvis rimeligere, at det er
Russisk, end at det er Svensk"1).
Medens Russerne altsaa i lang Tid har indtaget en i
Realiteten anerkendelsesværdig Holdning i Sprogkampen, har Forholdene
i de senere Aar forandret sig saaledes, at der nu virkelig ogsaa
kan siges at være begyndt en Sprogkamp, hvori det russiske Sprog
spiller en Rolle. Allerede i 1891 paabødes det ved en Forordning,
som var kontrasigneret af den finske Ministerstatssekretær, uagtet
den, i det mindste efter finsk Opfattelse, var grundlovsstridende,
at finske Embedsmænd skulde forstaa Russisk, og Kendskab
hertil sattes som Betingelse for Avancement. Ved Militærlovforslaget
af 1899 forsøgtes et lignende Skridt for Hærens Vedkommende,
dels ved Fordringen om Officerers og Underofficerers Kendskab til
Russisk, dels ved Bestemmelsen om, at russiske Officerer skulde
kunne ansættes i Finland. Endelig er det ved Manifest af 20de
Juni 1900 blevet paabudt, at Russisk fra 1903 skal være Senatets
(den finske Regerings) Forretningssprog og fra 1905 Landets
officielle Embedssprog. At en Udvidelse af Undervisningen i Russisk i
Finlands Skoler vil følge efter, er højst sandsynligt, og maaske er
det ogsaa Russernes Formaal at gøre det russiske Sprog til Hærens
Kommandosprog.
Ogsaa paa det nationale Omraade i snævrere Forstand ser vi
altsaa i Finland en begyndende Tilnærmelse til de Tilstande, som
af Preusserne er indført i de Lande, som de har gjort sig til
Herrer over. Men maa det end saaledes indrømmes, at der ogsaa
i Finland føres en- virkelig Sprogkamp, saa maa det paa den
anden Side bestemt hævdes, at denne Kamp føres paa et helt andet
Terræn end Sprogkampen i Nordslesvig. Forholdet er ganske
simpelt det, at Russerne arbejder paa at udvide Kendskabet til deres
eget Sprog i Finland, medens Preusserne arbejder paa at trænge det
danske Sprog ud af Nordslesvig. Selvfølgelig har man Grund til
at føie det som en Forurettelse, naar et fremmed Sprog, selv om
det er Rigssproget i det større Statssamfund, man tilhører, mere
end forhen kræves kendt og lært af dem, der modtager en højere
Undervisning eller træder i Statens Tjeneste. Et saadant Paabud
saarer nødvendigvis den nationale Bevidsthed, og selv om det
medfører visse positive Fordele, volder det dog i det mindste
Tidsspilde og Ulejlighed. Men naar et Lands Befolkning maa se sit eget
l) V. Spångberç: Statskuppen i Finland 1899 (Stockholm 1899). S. 42.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
