- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
633

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Karl Madsen: Dankvart Dreyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da ukvart Dreyer

633

danske Landskabsstudier den Interesse at hidrøre fra den Tid, da
Staffelierne for første Gang, saa længe Verden har staaet, flyttedes
ud i Guds fri Natur. Netop det første Mødes Sødme skylder de
deres ejendommelige og ufortabelige kunstneriske Tillokkelser.

Der er danske Malere, der i deres Billeder sjældent hæver sig
over det middelgode og ofte gaar under det, men som i deres
Studier kan fortjene stor Opmærksomhed og oprigtig Beundring.
Til disse hører en Kunstner, der vel ikke „syntes født til
Bagateller", men som ikke har efterladt sig synderlig andet af Værd
end hvad man med nogen Ret kan betegne som saadanne,
Maleren Dankvart Dreyer.

II

Da Lundbye, kort efter at han med stor Begejstring havde
hørt Høyens berømte Foredrag Marts 1844 „om Betingelserne for
en skandinavisk Nationalkunsts Udvikling", en Dag sad og
grundede paa den Sag, der havde været hans kære, stadige Tanke,
saalænge han havde ført en Pensel, Muligheden for at der her i
Danmark kunde udvikles en ejendommelig dansk Kunst, faldt det
ham ind at forsøge en Karakteristik af enkelte blandt de Malere,
til hvilke hans Forhaabninger nærmest knyttede sig. Han valgte
to: Skovgaard og Dreyer. Han ser vel klart, at Dreyer i Dygtighed
og Grundighed staar langt tilbage for Skovgaard, men om den
ejendommelige Ynde i Motivvalget, Farvefinheden, Stemningsfylden
og Poesien i Dreyers Landskaber udtaler Lundbye sig med en
Begejstring, der næsten lader den forudgaaende Omtale af
Skovgaard synes kølig. „Kæmpevisen har altid tonet dejligt i
umusikalske Øre, og jeg har troet at bemærke en fuldkommen Harmoni
mellem dem og Landet, hvor de fødtes, ligesaa klart som jeg har
følt Folkekarakteren speile sig i vor Natur. Noget lignende har
jeg følt ved Dreyers Arbeider." Den, der kender lidt til Lundbyes
gode, naive Sjæls Udtryksmaade, vil vide, hvad disse Ord betyder
i hans Mund.

Naar man med Lundbyes Anbefaling i Minde opsøger Dreyers
Billeder, lider man let store Skuffelser. Som Figurmaler er han
uden stor Betydning, det betydeligste af hans Figurbilleder, „Hermods
Sendelse til Hel for Balder, (Privateje, ikke udstillet), er vel
ingenlunde daarligt, men dog naivt og tørt akademisk. — Modellen til
Hel var en gammel Kone, der senere gærne med Stolthed fortalte,
at en Maler engang havde bedt hende sidde Model for sig, fordi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0637.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free