Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - M. Salmonsen: Amerika og Kina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
646
Amerika og Kina
maa faa sit Udtryk i en Realitetshandling; men en saadan
foreligger ikke. Man kan sikkert med de seneste Erfaringer for Øje
bestemt paastaa, at den kinesiske Regering nærer en absolut
Ligegyldighed for alle fremmede, og særlig Uvilje mod og Frygt for de
store Nationers Flaader og’ Hære.
Amerikas Politik lige over for Kina har i al Korthed været
følgende: England aabnede de kommercielle Forbindelser med
Kina. Amerika fulgte efter, fordrede og fik sin Del af Privilegierne.
Disse Fordele opnaaede Englænderne ved de meget virksomme
Midler: Krudt, Kugler og Staal. Efterhaanden som Privilegierne
udvidedes, skærpedes Appetiten. De europæiske Stormagters Parole
lød: Vi maa have flere Havne, der maa gøres flere substantielle
Indrømmelser, vi maa have Bosteder, hvor vore Undersaatter kan
leve under deres eget Flag og hvor de kun er ansvarlige for
deres egne Love. Der var kun ringe Variation i Programmet. I
1859 blev den engelske Flaade slaaet under et Forsøg paa at
passere Peiho-Forterne. Aaret efter landede 260 Krigs- og
Transportskibe i Bugten ved Pochili, en Snes Tusinde engelske og
franske Tropper landsattes og de nævnte Forter blev tagne;
Amerika fik sin Andel af de udvidede Privilegier. Krigen i 1860
endte med, at Peking blev taget, Kejseren jaget paa Flugt,
Sommerpaladset gik op i Flammer og Kunstskattene tog Vejen til de
europæiske Museer og private Samlinger. Atter udvidedes
Privilegierne, og Amerika fik selvfølgelig sin Andel af Udvidelsen. Alt
dette udvirkedes i Tidsrummet fra 1840—1860. Den middelbare
Aarsag til Krigens Udbrud var, at Kina nægtede at aabne flere
Havne og Floder til Fremme for Magternes Handelsinteresser.
Under de Forhandlinger om Fred. som det ydmygede Kina
selv bad om, gjorde Regeringen en sidste haardnakket Modstand
mod to Punkter, som de vestlige Magter lige saa haardnakket
holdt paa. Det første Punkt gjaldt Fordringen om de fremmede
Gesandters permanente Residens i Peking; det næste, Fordringen
om, at endnu flere Havne og sejlbare Floder skulde aabnes for
fremmede Købmænd. Kinesiske Statsmænd protesterede mod den
første Fordring med den Erklæring, at de ikke havde Magt til at
beskytte Gesandternes Liv og Ejendom, da Befolkningen nærede
stærke Fordomme imod dem. De, der forhandlede paa de
europæiske og amerikanske Regeringers Vegne, svarede, at Gesandterne
maatte beskyttes, og at Kejseren og Prinserne maatte bøde med
Livet, hvis der rørtes et eneste Haar paa de fremmede Repræsen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
