- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
647

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - M. Salmonsen: Amerika og Kina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Amerika og Kina

647

tanters Hoveder. Angaaende den anden Fordring førtes der lange
Forhandlinger, der alle endte med Kinas Underkastelse. En
tidligere amerikansk Legationssekretær har samlet de Udtalelser, som
kinesiske Statsmænd fremførte over for Amerikanernes Forsikring
om, at den gule, den sorte, den røde og den hvide Mand alle var
af én og samme Familie, Guds Børn, og at den hvide Mand fra
Vesten kom til Kina under Tvang af Fattigdom, ikke af nogen
indre Tilskyndelse, men for at tjene Penge til Underhold af Kone
og Børn. Kinesernes Svar lød i sammentrængt Form:

Vi var af den Mening, da I først kom her, at det var uklogt
af os at træde i nærmere Forbindelse med eder. Eders
Statsmænd var imidlertid af en anden Mening; vi lod os overbevise,
og efter indtrængende Opfordring gik vi ind paa Eksperimentet.
Nu ser vi Resultatet I atten Aar har vi stadig haft Forviklinger,
en ny ulykkelig Krig er bleven kæmpet, hvor gode Mænd paa
begge Sider har maattet bøde med Livet. Efter tyve Aars
Samvær er vi komne til den Slutning, at vi intet har tilfælles. Vi
taler ikke det samme Sprog, vi beder ikke til de samme Guder,
vor Hudfarve er forskellig og vor Opfattelse af Moralloven i høj
Grad divergerende. Det nærmere Samkvem mellem os har kun
ført til hyppigere Misforstaaelser. Den hvide Mand indlader sig
aldrig i hæderligt Ægteskab med den gule Kvinde, og den gule
Mand indlades aldrig i hvide Kvinders Selskab, selv om disse staar
paa aldrig saa lavt et Trin. Vort Stridspunkt i Kanton har givet
Anledning til to Krige, og vi lever aldrig paa fredelig Fod. Hvad
andet end Strid og Kiv kan vi vente ved at aabne endnu flere
Havne og Indlandssøer? Lad os derfor skilles; vi ønsker eder al
Held og Lykke i den Del af Verden, hvor I hører hjemme.

Det var ikke længe efter den for Kina saa ydmygende
Fredslutning, at Kineserne i Massevis begyndte at udvandre til Amerika
og Australien. Bevægelsen var ikke vanskelig at forstaa. Kineserne
vilde tjene flere Penge end de kunde i deres Fødeland, de lededes
netop af de samme Motiver som Mænd af andre Nationaliteter,
der tog Ophold i Kina. De første Kinesere landede i Kalifornien’
efter Indbydelse af amerikanske Jernbaneagenter. Det var for
nogle og fyrretyve Aar siden, da der var Mangel paa Arbejdskraft
og Anlæget af Pacifikbanen paabegyndtes. Da de vendte hjem
igen, spredtes ganske naturligt Rygtet om de for en Kineser store
Summer, der kunde tjenes, og Udvandringen antog efterhaanden
saa store Dimensioner, at Arbejderbefolkningen i San Francisco

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0651.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free