Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Hjalmar Christensen: Gustave Flaubert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
660
Gustave Flaubert
— her maa alt andet bøje sig. Det bringer ham til at skuffe og
bedrøve Moderen, til at svigte sin Ven. Der er hos Deslauriers mange
stødende Ting, som virker afkølende paa Frederic. Frederic paa
sin Side gør Deslauriers en Streg, som denne virkelig har Grund
til at beklage sig over. Deslauriers, der haaber gennem Pressen
at kunne lægge Grundvolden for den Magt, han begærer, har
formaaet Frederic til at skyde Kapital ind i et Bladforetagende.
Frederic gør det ugerne, han har netop da anden Brug for sine
Penge. Imidlertid giver han efter, han skriver i Deslauriers’ egen
Nærværelse til sin Notar i Rouen, hvor han har sin Formue
anbragt, og beder ham sende ind den fornødne Sum. Pengene
kommer, men forinden de er overbragte Deslauriers, faar Frederic
Visit af sin Ven Arnoux. Arnoux er gift med den Dame, der er
Frederics store Kærlighed. For øvrigt synes han om Manden selv,
men navnlig for hans Hustrus Skyld er han tilbøjelig til at komme
Familien til Hjælp i vanskelige Situationer. Og nu er netop Arnoux
ilde faxen. Saa laaner Frederic ham de Penge, der var bestemt
for Deslauriers — han skal have dem igen om 8 Dage, han holder
Deslauriers oppe med Snak, men Pengene bliver ikke betalte, og
Deslauriers opdager Sammenhængen. Venskabet har lidt et
afgørende Nederlag, og Deslauriers glemmer det ikke.
Hvor langt de to Venner fjerner sig fra hinanden, hvor megen
Uvilje de end føler, — hvor ubehagelig godt de under det lange
Samvær lærer hinandens Svagheder at kende, — er der dog noget,
som stadig fører dem sammen, en umiddelbar Tiltrækning. For
Deslauriers, det tørre Forstandsmenneske, med den stærke Hjerne
og det stødende Væsen, fattig og uden Evne til at føre sig i den
store Verden, har det allerede en vis Tiltrækning, at Frederic just
besidder de Egenskaber, han selv mangler: han føler sig Frederic
overlegen, men beundrer ham tillige, — han gouterer hans Elegance,
hans Sejre hos Kvinderne, hans sociale Position, — Frederic har
en næsten kvindelig Charme for ham. Og Frederic paa sin Side
vender, naar han er træt af den saakaldte fine Verdens Flirt og
Korruption, dens selskabelige Tomhed, tilbage til sin Deslauriers:
denne Mand sidder da inde med noget, han har tænkt over Tingene,
og han véd noget. Og saa har de vænnet sig til hinanden, til at
udveksle Tanker, og de har saa mange Minder sammen. Det er
som et Vaneægteskab, en intellektuel Forbindelse, den er
ingenlunde helt lykkelig, men begge Parter kan til syvende og sidst
ikke undvære hinanden. Og ved Bogens Slutning finder man dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
