Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Dam: Psykologisk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
668
Psykologisk Litteratur
Hr. Lambek kalder sin Psykologi Sjælelig Bevægelseslære for
dermed at betegne, at den ligesom den eksperimentale Psykologi
undersøger Aarsagsrækker, Processer, Forandringer. Den .eksperimentale*
Metode er for ham kun en Underafdeling af den .processuelle* Metode,
ved hvilken man ogsaa ad Selviagttagelsens og Ræsonnementets Vej kan
studere Aarsagsrækker, idet man ikke bliver staaende ved en Fordybelse
i de enkelLe sjælelige Tilstande, som Selviagttagelsen viser os, men
fornemmelig fæster Opmærksomheden paa Forandringerne i disse Tilstande
og paa de Forhold og Betingelser, under hvilke den ene Tilstand fører
over i den anden. Udtrykket sjælelig Bevægelse vil han dog ikke have
forstaaet som en rent allegorisk Betegnelse for psykiske (immaterielle)
Tildragelser, men der tænkes udtrykkelig paa den Nerveproces
(Bevægelse i Hjernen), hvormed Bevidsthedstilstandenes Skiften hænger sammen.
Fordelen ved at henføre det umiddelbart kendte, de sjælelige Tilstande,
til det næsten ganske ubekendte, de cerebrale Processer, bestaar i, at
man — hvor hypotetiske ens Ræsonnementer end er — dog stadig har
Naturvidenskabens Principper at støtte sig til, naar man søger at forstaa
disse Bevægelsers Forløb. Tillige maa det huskes, at Nervebevægelser
her kun interesserer os for det .sjæleliges* Skyld. Den mest indgaaende
og fuldkomne fysiologiske Viden vilde være værdiløs for Psykologien, saa
længe den ikke kunde oversættes i Selviagttagelsens Sprog, i psykologiske
Termini. Paa den anden Side er saadanne Ufuldkommenheder eller Fejl
ved vore fysiologiske Hypoteser, som aldrig vilde føre os i Strid med
psykologiske Fakta, ganske uden Betydning for os. Er Hypoteserne blot
rigtige i de Hensender, som berører Parallelismen mellem fysisk og
psykisk, da er det ligegyldigt, om de i andre Henseender afviger fra det
rette, ganske ligesom det er ligegyldigt, hvilke øvrige Egenskaber et
Vægtlod har eller menes at have, naar blot det har den Vægt, man
tilskriver det.
Nervebevægelsernes Art (om de er mekaniske eller kemiske
Processer) har i og for sig ikke Interesse for Psykologien. De
Kvalitetsforskelle, Psykologien sysler med, er nemlig usammenlignelige med alle
fysiske Kvaliteter. Det er Bevægelsernes Opstaaen, Forløb, Forandringer
og Standsning, o: de kvantitative Bestemmelser, der maa tænkes at
frembyde en for os Mennesker forstaaelig Analogi til de ledsagende sjælelige
Tilstande. Derfor behandler Bevægelseslæren de sjælelige Processer under
Synspunktet: Energifænomener. Energi vil sige Bevægelsesaarsag eller
Bevægelsesændrings aarsag.
Aarsagsstudium har den hidtidige Selviagttagelsespsykologi, siger
Forf., kun rent antydningsvis givet sig af med, og kun hvor Problemer
rent aabenlyst frembød sig af sig selv, saa man ikke kunde gaa uden
om dem. Et Eksempel herpaa er Associationsfænomenet. Og selv her
er den fundne Lov kun Udtryk for en forefunden empirisk Sammenhæng.
Hvorledes den Proces var, hvorved Associationen oprindelig kom i
Stand har man ikke nærmere undersøgt. Man har indskrænket sig til
at konstatere, at visse Betingelser, f. Eks. Samtidighed, var til Stede.
Inden Forf. kan gaa nærmere ind paa de Fænomener, der er hans
egentlige Emne, Energifænomenerne, maa han lægge Selviagttagelses-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>