- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
669

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - A. Dam: Psykologisk Litteratur

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

669 Psykologisk Litteratur

stoffet til Rette for Læseren gennem en dobbelt Række Analyser, som
ban kalder Tværsnits- og Længdesnitsanalyser. Denne Sondring bør
Læseren være vel paa det rene med, da den giver Nøglen til Forstaaelsen
af det følgende; og det maa bebrejdes Forf., at han paa dette og mange
andre vigtige Punkter overlader det ganske til Læseren selv ud fra
Eksempler at granske sig til, hvad de brugte Udtryk nøjagtig skal betyde.
Udtrykkene er dog ikke vanskelige at forklare. Vi kan samtidig være
Genstand for en Mængde forskellige Paavirkninger, der mere eller
mindre gør sig gældende i Bevidstheden. Hver af de saaledes fremkaldte
Bevægelser har Mulighed for at drage sine Procesfortsættelser efter sig.
Vi har altsaa et Bundt Aarsagsrækker, der kan sammenlignes med
Traa-dene i et Kabel. Ved et Tværsnit blotter man et Plan. der viser os
hver enkelt Traads Tykkelse paa et givet Punkt. Ved et Længdesnit
kan man forfølge én eller flere af Traadene i deres Forløb, deres
mulige Snoninger og Forviklinger. Med andre Ord: den ene Gruppe
Analyser viser os Samtidighedsfænomener, den anden Successionsfænomener.

Længdesnitsanalyser leder os ikke direkte til nogen Forstaaelse af,
hvorfra Energien til Bevægelsens Fortsættelse kommer. Men de viser
os, at ingen Fornemmelse varer i noget kendeligt Tidsrum efter
Paavirkninger Ophør. Der er konstante Standsningsfaktorer. Den ved
Paavisningen meddelte Bevægelsesmængde kan saaledes ikke forklare, at
Bevægelsen kan fortsætte sig i nye Bevægelser (reproducerede
Forestillinger). Disse maa forklares ved en Udløsning af potentiel Energi.
Følgelig maa der i Hjernen være oplagret Energi at øse af. Og Studiet af
Samtidighedsfænomenerne giver interessante Oplysninger herom, naar
man fortolker dem efter Hr. Lambeks Metode. Ud fra en Analyse af de
Tilfælde, hvor samtidige Indtryk eller Forestillinger kæmper med
hinanden, saa det ene fortrænger det andet, eller de skiftevis gør sig
gældende, drager han den Slutning, at der i Hjernen er en fælles
Energibeholdning. Naar en forhaandenværende Bevægelse udløser al den
disponible Energi, unddrages denne derved andre, samtidige Bevægelser. —
Der maa paa en eller anden Maade foregaa Energistrømninger i Hjernen
og stadig produceres ny Energi. Dette er det almindelige Energifænomen.

Af specielle Energifænomener anføres det, som sjæleligt hedder „at
være i Aande", og som beror paa en Forhøjelse af den almindelige
Energiudløsning og Energiomsætning gennem et enkelt vækkende
Indtryks Indvirkning paa den almindelige Energiproduktion.

Det er en biologisk Lov, at stærkt Forbrug har forøget Tilførsel af
Næring til Følge, større Sugning efter Næring, raskere Cirkulation,
forhøjet Omsætning. Denne Tilførsel kan erfaringsmæssigt vedvare efter
Forbrugets Ophør, og vil da medføre en Oplagring af Energi, som, hvis
den atter sættes i Omløb ved Iaandesætten, inden den svinder hen eller
degenereres, paa ny kan bære Rente og saaledes fremdeles, indtil denne
større Omsætning er blevet en varig Erhvervelse, en „Vane". Gennem
Iaandesætten synes den samlede aandelige Arbejdskraft at kunne
oparbejdes, hvilket har den allerhøjeste pædagogiske Betydning. Man er
altsaa ikke indskrænket til at samle, koncentrere eller flytte den Sum af
Energi, et Individ raader over. Man kan ligefrem forøge den. Noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0673.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free