Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Troels Lund: Dødsanmeldelse i Norden i 16. Aarhundrede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
689 Dødsanmeldelse i Norden i det lt>. Aarhundrede
Derfor kunde heller ingen fremmed bringe dette vanskelige Budskab.
Den afdødes nærmeste maatte selv personlig være Budbringere.
Dennes Kreds var den afdødes levende Ejendele: Husdyr og
Planter.
Ifølge ældgammel Skik — fælles for alle Gothogermaner —
skyldte man ved Dødsfald, særlig naar det var Husets Herre der
var død, at melde dette til hele Gaardens Besætning, den firbenede
ikke mindst. Den udgjorde jo en væsentlig Del af Hjemmet og
tog Del med i dets Glæde og Sorg. Lænkehunden vidste det vel
allerede. Dens Tuden vidnede om, at den havde set, hvad der
var usynlig for andre, alle de hemmelighedsfulde Væsener, der
møder op, hvor Død er i Gaarde. Men over i Stalden maatte den
afdødes nærmeste gaa og hviske Nyheden i Øret paa hver enkelt
Hest og Ko. »Sørg ikke! Vor Far er død." Og ud til Bistaderne
i Haven maatte han, banke paa paa hver enkelt og melde det
skete. „Imme! din Herre er død.— Forlad mig ikke i min Nød!"
siges der i Westphalen. I Køgeegnen nøjes man ikke hermed, man
smykker ogsaa siden, naar Ligstuen pyntes med hvidt, hver enkelt
Bistade paa lignende Vis. Thi et flygtigt Folkefærd er Bierne.
Behandles de ikke med yderste Hensynsfuldhed, saa flyver Sværmen
væk. Rigtigst var det ogsaa, som Hjertet tilsagde En, at melde
det videre 1 til Træerne i Haven og Sæden paa Marken. Blot saa
meget som et Baand bundet om et Frugttræ, for at ogsaa det
fattige Skind kunde vise sin Sorg, var maaske nok til at sikre en
rigelig Høst. Og selv i nysaaet Sæd spirer lønlige Tanker. I
Drætiden kan enhver se, hvor de hæver sig. Betimelig Omhu virker
Afgrøde.
Men foruden denne Meddelelse til Fæ og Grøde skulde man
iagttage en anden Forsigtighedsregel. Man skulde straks lade dem
fornemme, at de havde faaet en ny Ejer, ryste dem ud af det gamle
Leje. Ligesom man i hvert Hus, hvor en var død, straks skulde
vække hver sovende, at ikke Søvnen skulde blive til Dødssøvn,
saaledes skulde man ogsaa snart efter Meddelelsen til Husdyrene
lade dem skifte Plads og røre dem. Heste skulde rides trætte og
muligt skifte Stald. Køerne i Stalden skulde i det mindste bindes
i anden Baas. Bistaderne bankes saa stærkt paa, at selv ved
Vintertid de slumrende Bier vaktes. Øltønder rystes, Korn i Bunker
kastes, Sktaker til Røg hænges om, Mel i Sække endevendes. Alt
maatte erfare, at Forandring var indtraadt, en ny Tid begyndt.
Paa en egen troskyldig Maade var i disse Skikke over for Dyr
Tilskueren 1901 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
