- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
710

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - A. Christensen: Ældre persisk Lyrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

710

Ældre persisk Lyrik

mindre originale Tanker i en kort og pikant Form, er den eneste
ægte persiske. I Mesnevi, der bruges i den episke og didaktiske
Poesi, rimer Verslinierne parvis.

*



* *

Den første Opblomstring af nypersisk Poesi fandt Sted
omkring Midten af det 10de Aarhundrede og støttedes af det højt
dannede, nationale persiske Dynasti, Samaniderne, der paa den
Tid som uafhængige Emirer styrede Nord- og Østasien.

Hovedrepræsentanten for denne Tidsalder er R u d a g i, „
Digternes Adam", .Mestrenes Mester", „Digternes Kara vanfører" o. s. v.,
utallige er hans Hædersnavne hos de orientalske Biografer. Han
stammede fra Transoxanien. Emir Nasr II, den største af alle
de samanidiske Mæcenfyrster, kaldte ham til sit Hof, og da han
var sin Tids ypperste saavel i Digtning som i Strengespil, blev
han snart Fyrstens Bordfælle og blev overvældet med Guld og
Ære. Han skrev som alle Hofdigtere disse konventionelle svulstige
Lovdigte over fyrstelige og adelige Velyndere, som i Udtryk og
Karakter otte minder om overspændte Elskovselegier. En af disse
Kasider, skrevet til Ære for Nasr II, begynder f. Eks. saaledes:

Min Drot, den moskuslokkede, jeg tjener tro,
Nu er jeg syg af Længsel, har ej Rist og Ro.
Hvornaar skal dog Skilsmissens Pine liore op?
Hvor længe skal vel Længsels Kval i Hjertet bo?
Ja. tro mig kun, mit Blod i Hjertet syder,
Sovnløse græder evig mine Øjne to ...

Men hans Lyrik spænder videre, og han var den første, der
ret udformede de forskellige Digtarter. Snart spøgende. snart
melankolsk, men altid jævn og ukunstlet som ingen anden persisk
Digter forstaar han at forme sin epikuræiske Livsopfattelse i sarte,
fint folte Ghazeler:

Glæd dig, naar de sorte Øjne til dig le.
Livet er en Fabel, let som Vind og Sne:
Glæd dig ved, at Livet er dig skænket.
Glem, at du engang ej Livets Lvs skal se.
Moskusduft og blode Lokker er min Lyst,
Du min Kærlighed, min maaneskonne Fe!
Verden er et Vindpust og en flygtig Sky. —
Bring mig Vin og lad saa ske. hvad der skal ske.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0714.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free