- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 18 (1901) /
711

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - A. Christensen: Ældre persisk Lyrik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

711 Ældre persisk Lyrik



Du, som vakte fyrig Lyst og Hjerter ståk i Brand,

En Troskabsed du svor, som ej du bolde kan.

Dine Kinders Smykke er de skære Perler,

Mine Kinders Pryd er Taareperlers klare Vand.

Mit Liv var Sandhed, dengang Afskeds Stund var Fabel,

— Nu mit Liv er Fabel, da vor Afskeds Stund er sand ...

Den samme smilende Ynde, den samme Vekslen mellem
Livslyst og mildt Vemod, mellem let Skæmt og tungsindig Alvor
genfinder vi i hans Ruba’i:

Naar jeg er død, og Læben er for evig stum.

Naar Kroppens Hylster for Begær ej mer har Rum.

Da sæt dig ved mit Hoved, sig med kærlig Røst:

,Jeg dræbte dig, ... hvor angrer jeg, at jeg var grum!"

Jeg farver sort mit Haar, dog ej for at behage,

Ej for at skeje ud som før i Ungdoms Dage:

I Sorg man sværter Draglen, Haaret sværter jeg —

Som Tegn paa Sorgen over Alderdommens Plage.

Hvorfor mon du mod Mekka vender dig i Bøn?

Tænk heller paa Bokhara og din Pige skøn;

Om Bønner bryder Gud sig ej, men med Behag

Han lytter, naar du hvisker Elskovsord i Løn.

Til Hest hin rige Yngling vil til Hoffet drage.

At øve Stordaad, vinde Ære uden Mage;

Men lad blot ti Aar svinde, og ved Kongens Naade

Affældig, fattig vender han til Fods tilbage.

*



* *

Omkring ved Aar 1000 var Sultan Mahmud af Ghazna
Orientens mægtigste Fyrste. Han var Søn af en raa tyrkisk
Kriger og havde nu knust Samanidernes Rige og gjort sig det meste
af Irart samt en stor Del af Indien underdanig. Hans store Magt
og den Glans, hvormed han omgav sig, har skaffet ham en
lignende Popularitet blandt Perserne, som Harun-al-Raschid har
opnaaet blandt Araberne, og Legender om hans Ædelmodighed og
Gavmildhed har lagt en ufortjent Glorie om hans Hoved. Mahmud
var en stor Kriger og en vældig Herskernatur, og hans Lyst til
at blænde bragte ham til efter Samanidernes Mønster at optræde
som Mæcen i stor Stil. Han samlede paa Digtere og Lærde paa
samme Maade som Frederik Vilhelm I af Prøjsen samlede paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:44:08 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1901/0715.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free