Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - A. Christensen: Ældre persisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
711 Ældre persisk Lyrik
Du, som vakte fyrig Lyst og Hjerter ståk i Brand,
En Troskabsed du svor, som ej du bolde kan.
Dine Kinders Smykke er de skære Perler,
Mine Kinders Pryd er Taareperlers klare Vand.
Mit Liv var Sandhed, dengang Afskeds Stund var Fabel,
— Nu mit Liv er Fabel, da vor Afskeds Stund er sand ...
Den samme smilende Ynde, den samme Vekslen mellem
Livslyst og mildt Vemod, mellem let Skæmt og tungsindig Alvor
genfinder vi i hans Ruba’i:
Naar jeg er død, og Læben er for evig stum.
Naar Kroppens Hylster for Begær ej mer har Rum.
Da sæt dig ved mit Hoved, sig med kærlig Røst:
,Jeg dræbte dig, ... hvor angrer jeg, at jeg var grum!"
Jeg farver sort mit Haar, dog ej for at behage,
Ej for at skeje ud som før i Ungdoms Dage:
I Sorg man sværter Draglen, Haaret sværter jeg —
Som Tegn paa Sorgen over Alderdommens Plage.
Hvorfor mon du mod Mekka vender dig i Bøn?
Tænk heller paa Bokhara og din Pige skøn;
Om Bønner bryder Gud sig ej, men med Behag
Han lytter, naar du hvisker Elskovsord i Løn.
Til Hest hin rige Yngling vil til Hoffet drage.
At øve Stordaad, vinde Ære uden Mage;
Men lad blot ti Aar svinde, og ved Kongens Naade
Affældig, fattig vender han til Fods tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>