Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - A. Christensen: Ældre persisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
713 Ældre persisk Lyrik
Og det var en igennem lange Tider opsparet Galde, der flød over
her. Thi Mahmud havde aldrig haft Forstaaelse af Firdusis Værd,
og Digteren havde — trods sin vedholdende Smiger — ikke ret
kunnet faa ham til at lukke Pungen op. En Ruba’i, som Omar
Khajjam har gjort ham den Ære at plagiere, kunde ogsaa tænkes
at have en hemmelig Adresse til Mahmud:
Hvor længe vil du leve trist og sorrigfuld
Og samle paa det hvide Sølv, det røde Guld?
Hvis ej i Vennelag dit Gods og Guld du nyder,
Saa nyder Fjender det, naar du er lagt i Muld.
Firdusi var ikke blot Persiens største Epiker, men ogsafa som
Lyriker staar han maaske højst i sin Samtid. Han ejer en
Stemningsfylde og en Harmoni i Rytmen, som gør ham til en værdig
Efterfølger af Rudagi. Hans Lyriks ædleste Perler er dog sikkert
dem, han har strøet rundt om i Schahname som Hvilepunkter i
Begivenhedernes ustanselige Tummel, naar han svinger sig ned fra
sin høje episke Flugt for at klage over Livets jernhaarde Lov, al
menneskelig Storheds Forgængelighed, eller for at prise Kærligheden
i kælne Hyrdetoner, eller naar hans Digtning fortoner sig i enkle
og dog prægtige Naturmalerier:
Det larmer og bruser i Luft, over Jord .. .
Jeg priser den Mand, der har Vin paa sit Bord,
Den Mand, der har Penge og Frugter og Brød
Og dertil en Bedesteg saftig og rød.
I mit Hus forvist slig Velstand ej Andes,
Lad den, der har mere, de fattige mindes.
I Haven staar yppige Roser i Rækker,
Mens hist Hyacinter Bjergskrænterne dækker.
Fra Busk lyder Bulbul’ens1) klagende Røst,
Stolt hæver sig Rosen med svulmende Bryst;
Det mørknes, men ej kryber Bulbul i Læ,
Mens Stormvind og Regn tvinger Rosen i Knæ.
Fra Sky kommer Duggen og susende Vind.
Sig, hvi er Narcissen saa sorgfuld i Sind?
Den Bulbul kun smiler og sætter sig hen
Paa Rosens Hoved og synger igen.
Men Skyen er Bulbul en mægtig Rival,
Dens Lovebrøl buldrer paa Bjerg og i Dal,
’) Bulbul a: Nattergalen, hvis Kærlighed til Rosen er et almindeligt
digterisk Motiv i Orienten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
