Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - A. Christensen: Ældre persisk Lyrik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
719 Ældre persisk Lyrik
I en Rubai som denne er Sufismen umiskendelig:
Ved Guddomsnaade fandt jeg Helligbedens Port,
Og slåp jeg fri fra godt og ondt, fra smaat og stort.
Én Ting er sikker: dér, hvor denne Naade findes,
Er alt det gjorte ugjort, ugjort er som gjort.
Det er tydeligt nok „den videndes" Frigørelse for
Hverdagsmenneskenes snævre Moral, han her besynger.
Vanskeligere er det at bedømme, om hans Vinsange skal
forstaas bogstaveligt eller symbolsk. Dog gør den oprømte Tone i
dem og vort Kendskab til Digterens Person os tilbøjelige til at
antage, at det er god, substantiel, jordisk Vin, han mener:
Hvor er Bægeret med Frelsens Vand, o Saki1)! — hvor?
Hvor er Spejlet, som Guds Billede os viser, — hvor?
Gerne jeg mit indre Væsen ret gad rense ud;
Hvor er Flasken da, hvis Hals du knækked, Saki, — hvor?
Avicenna lever Livet efter sine egne Love og behandler med
overlegen Foragt „Daarerne", den smaalig ortodokse,
spidsborgerlige Hob:
Vær Æsel kun, min Ven, med de tre-fire Taaber.
Der tror at eje Visdom, mens kun dumt de maaber.
Saa æselsagtig er den Bande, at til alle,
Der ikke Æsler er, de Navnet .Vantro* raaber.
Andre af hans Rubai er umiddelbare Stemningsdigte, Udtryk
snart for det lette, livsfriske Humor, snart for den trætte Grublers
Anfald af Mismod, snart for Filosofens Sindsro i Erkendelsen af
Menneskets Magtesløshed over for Skæbnen:
Imens man drikker Elskovs Vin i Fryd og Gammen,
Imens man jager Vildt paa Elskovs Slette sammen,
Saa elsker jeg til Døden min Søn Ali’s Fader,
Ja vi to er som Mælk og Sukker smeltet sammen.
Gid jeg mig selv ej kendte — fra Isse og til Fod!
Ak, hvi har jeg dog grublet med frisk og frejdigt Mod!
I Stedet for at frydes, naar Lykken var mig god.
Med tusind Øjne græde, naar Lykken gik imod.
Fra Grøftens Bund til Saturns Top ved Himlens Naade
Jeg alle svære Livsproblemer kunde raade;
Jeg sprængte let Bedragets, Løgnens tunge Lænker,
Og alt var løst — undtagen Gravens Gaade.
*) Saki o: Vinbærer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
